Spidskålssalat med hasselnødder og granatæble er vendt i en lækker cremet mormordressing, der næsten gør den slik-agtig. Granatæblekernerne gør salaten dejlig frisk, og de ristede hasselnøddekerner tilfører sprødhed til kålsalaten.

Spidskålssalat med hasselnødder og granatæble  – serveringsforslag

Spidskålssalaten passer godt til en gang kyllingefrikadeller med forårsløg, tamarimarinerede kyllingelår eller et stykke ovnbagt laks. Eller hvad med en god hakkebøf eller kylling med sprødt skind.

Granatæblekerner – en skøn superfood

Granatæblekerner har den smukkeste røde farve og er frisk i smagen – både lidt søde og syrlige på en gang. Granatæbler er en superfood på grund af det store indhold af antioxidanter, så det er bare om at spise løs at de sprøde røde “bær”.

Hasselnøddekerner – masser af kostfibre

Grunden til, at hasselnøddekernerne ristes, er for at fremhæve den nøddeagtige smag. Hasselnødder indeholder mange kostfibre, og mætter derfor godt. Hasselnødder indeholder store mængder af B-vitaminet folat, som muligvis kan hjælpe i bekæmpelse af depression.

Spidskål – god for din fordøjelse

Spidskål er mild i smagen og indeholder mange kostfibre, som er godt for fordøjelsen. Derudover indeholder spidskål mange C-vitaminer, som er godt for immunforsvaret.

Spidskål er billig mad – og har du i øvrigt prøvet smørstegt spidskål med flagesalt? Eller spidskålssalat med avocado og abrikos.

Eller hvad med spidskålssalat med feta – den er også lækker og cremet men på en helt anden måde end den her med mormordressing.

Spidskålssalat med hasselnødder og granatæble

5 fra 4 stemmer
Spidskålssalat med hasselnødder og granatæble
Spidskålssalat med hasselnødder og granatæble
Forb. tid
20 min
Samlet tid
20 min
 
Ret: Salat, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Spidskålssalat
Antal: 4 personer
Ingredienser
Pynt
  • Evt. lidt persille
Fremgangsmåde
  1. Rist hasselnøddekernerne på en tør varm pande i 3-4 minutter til de har taget farve og begynder at dufte aromatisk. Ryst panden jævnligt under ristningen. Du kan også vælge at riste hasselnødderne i ovnen - 170° i ca. 10 minutter. 

  2. Når nødderne er færdigristede, kommes de op på et rent viske styke, hvor de køler af. Når de er afkølede. rystes hasselnøddekernerne i viskestykket, så skallerne falder af.

  3. Rør/ryst en dressing af piskefløde, citronsaft, Sukrin melis, salt og peber. Du kan eventuelt bruge en meljævner eller shaker. Dressingen rystes godt.

  4. Fjern de yderste grove blade på spidskålen og halver den. Skær stokken af og snit kålen fint.

  5. Skær toppen af på granatæblet og skær 4 ridser i skallen fra toppen til bunden. Nu kan du åbne granatæblet og pille de smukke røde kerner ud. Det er en god ide, at arbejdet foregår i en stor skål med koldt vand nede i vasken, så du ikke får saft udover det hele.

  6. Hak de ristede og afskallede hasselnødder groft.

  7. Skyl æblet og fjern kernehuset. Skær æblet i små tern.

  8. I en stor skål vendes den fintsnittede spidskål med dressingen.

  9. Tilsæt granatæblekerner og æbletern. Gem lidt granatæblekerner til pynt.

  10. Kom spidskålssalaten op på et fad eller i en salatskål og pynt med ristede hakkede hasselnødder og granatæblekerner.

  11. Pynt eventuelt med lidt persille.

Opskriftsnoter
  • Flere supermarkeder sælger granatæblekerner klar til brug. Det er en dejlig nem løsning. Den benytter jeg mig ofte af. 

Køkkenudstyr:

Stegepande

Viskestykke

Meljævner eller lille røreskål

Skærebræt

Køkkenkniv

Stor røreskål

Grydeske

Fik du afprøvet opskriften?

Jeg sætter pris på din mening og håber derfor, at du vil bruge et øjeblik på at vurdere opskriften. Længere nede på siden kan du give opskriften mellem 1 og 5 stjerner og supplere med en lille kommentar.

Du kan også tagge @dethandlermestommad på Instagram.

Spidskålssalat med hasselnødder og granatæble

 

Siden indeholder reklamelink.

 

8 kommentarer

    • Tak for skøn feedback Christina.
      Spidskål er stort set billig hele året, og der er meget mad i et enkelt kål.

  1. Otrolig läckert. Gillades av båda barn och vuxna. Lätt att göra och bra tips på hur granatäpplet lättast kunde delas.

    • Godt at høre, at salaten både var et hit hos børn og voksne.
      Og dejligt at du kunne bruge tippet omkring granatæble. Det er slet ikke så svært 🙂

    • Tusind tak Lotte 🙂
      Dejligt at du synes om salaten og at du også synes den er nem at lave. Tak for feedback.

    • SKØNT at hele familen nød salaten 🙂 Det lyder lækkert med grillet mørbrad til spidskålssalaten – MUMS

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here