Spidskålssalat med feta ser du ofte på menuen herhjemme. Den står også tit på buffeten, når vi skal have mange gæster. Ofte udgør den også vores madpakke eventuelt med et stykke kylling, et par kyllingefrikadeller med forårsløg eller en hakkebøf til.

Spidskål kaldes også for sommerkål og er mild i smagen. Spidskål indeholder en del kostfibre og er derfor god for fordøjelsen.

Fetaen giver salaten en lækker cremet konsistens og en perfekt saltet smag. Citronsaften giver et frisk strejf, der er prikken over I’et.

5 fra 1 stemme
Spidskålssalat med feta – sommersalater
Spidskålssalat med feta
Ret: Salat, Tilbehør, Vegetarisk
Køkken: Dansk
Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 1 spidskål (ca. 800 g)
  • 250 g blød fetaost
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 spsk tørret timian (eller frisk)
  • 4 spsk koldpresset rapskimolie (rapsolie)
  • 1 stk rød peber
Fremgangsmåde
  1. Skyl og snit spidskålen fint.


  2. Skyl og skær den røde peber i små tern.


  3. Skær fetaen i små tern og kom den op i spidskålen sammen med timian, citronsaft og rapskimolie.


  4. Så skal der æltes! Brug fingrene og massér fetaen godt ind i kålen.


  5. Vend til sidst tern af rød peberfrugt i salaten.


  6. Kom salaten op i en skål og pynt eventuelt med rød peber og timian.

Opskriftsnoter
  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om spidskålssalat med feta, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.

 

Spidskålssalat med feta

Er du interesseret i mere inspiration til retter, hvor spidskål indgår, er du velkommen til at kigge nærmere på opskrifterne her

8 kommentarer

  1. Jeg har lige lavet den i dag. Var det smager så lækkert og friskt her i sommervarmen ?☀️ bestemt ikke sidste gang!!

    • Tak for den flotte anmeldelse Christina:-) Det er dejligt at høre, at salaten hittede 🙂 Nyd sommeren.

    • Kære Anja
      Feta-osten er meget dominerende i den her salat, og umiddelbart kan jeg ikke komme på et godt bud på et alternativ. Det er den salte og cremede feta-ost, der gør salaten så lækker (vel og mærke at man er vild med feta). Måske du har lyst til at kigge nærmere på nogle af mine andre bud, hvor spidskål indgår. Prøv f.eks. at skrive “spidskål” i søgefeltet og se hvad der dukker op 🙂

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here