Spidskålssalat med avocado og abrikos er oprindelig en sommersalat, men heldigvis kan den laves hele året rundt, da vi er så priviligerede at kunne købe de fleste grøntsager og frugter hele året.

I en travl hverdag søger de fleste af os automatisk lidt lettere retter. Derfor er lækre salater ideelle. Den her spidskålssalat med avocado og abrikos er hurtigt blandet sammen og kan spises som frokostret eller tilbehør til aftensmaden.

Spidskålssalat med avocado og abrikos om sommeren

Abrikosen – og frugt i salaten i det hele taget – giver et sommerligt tvist. Er du mere til fersken, nektarin eller æble, kan du også sagtens prøve det af. Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor, hvis du tester andre frugter af.

Godt supplement til mange af sommerens retter

Spidskålssalaten er et godt supplement til mange af sommerens retter – både på grillen og i køkkenet. Prøv f.eks. at lave marinerede grillspyd af svinemørbrad til. Eller hvad med kyllingefrikadeller med forårsløg? Salaten går også rigtig godt til retter med fisk. Har du endnu ikke prøvet sesamstegte rødspættefileter kan de varmt anbefales.

Spidskålssalat med avocado og abrikos om vinteren

Om vinteren kan du bruge tørrede abrikoser. Kom dem i en lille skål og hæld kogende vand over. Lad dem ligge i vandet og køle af. De vil svulme op og få (næsten) samme konsistens som friske abrikoser.

Spidskålssalat med avocado og abrikos

Du kan læse mere i Ugens madtip på www.DragørNyheder.dk

 

 

5 fra 2 stemmer
Spidskålssalat med avocado og abrikos
Spidskålssalat med avocado og abrikos
Forb. tid
15 min
 
Ret: Salat, Tilbehør, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: Spidskålssalat
Antal: 2 personer
Ingredienser
  • 1/4 (lille) spidskål
  • 1/2 hoved salat (f.eks. crispsalat)
  • 4-5 champignoner (små eller mellemstore)
  • 8 friske abrikoser (eller 8 tørrede)
  • 1-2 modne avocado
  • 1/4 lime (en båd) (eventuelt mere)
  • 1-2 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld græskarkerner
  • Himalayasalt
Fremgangsmåde
  1. Hvis du bruger tørrede abrikoser, lægges de i en lille skål, og der hældes kogende vand over. Lad dem ligge i vandet og køle af.

  2. Snit spidskålen fint.

  3. Hak salaten groft.

  4. Bland de to salater.

  5. Skær avocadoen i tern.

  6. Skræl de friske abrikoser og skær dem i fine fileter. Bruger du tørrede abrikoser (der nu er svulmet op og kølet af) skæres de i små tern.

  7. Bland avocado og abrikoser med salaten.

  8. Rens champignonerne og skær dem i tynde skiver. Bland dem i salaten.

  9. Rist græskarkernerne på en god varm, men tør pande med lidt salt til de begynder at poppe lidt.

  10. Bland olie og lime og vend det i salaten.

  11. Top med de ristede græskarkerner.

Opskriftsnoter
  • Jo finere, du kan snitte salaten, jo mere lækker bliver den. Er du ikke vild med græskarkerner, kan du i stedet bruge solsikkekerner, hakkede mandler eller nødder. Du kan også bruge grofthakkede saltmandler og drysse over salaten.
  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om spidskålssalaten, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.

 

 

Spidskålssalat med avocado og abrikos

Prøv også andre opskrifter med spidskål:

5 kommentarer

  1. Spidskålssalat med abrikos og avocado er bare SUPER til grillet kød en lun sommeraften. Havde gået udenom et stykke tid pga abrikoserne men Hold nu op. Det er bare såååååå lækkert. Det er helt klart et hit herhjemme. ?

    • WAUW en flot anmeldelse – Tusind tak Anette 🙂 Det er fedt, at hoppe ud i nye smage og sammensætninger og så blive positiv overrasket ik’?

  2. Rigtig god opskrift på en salat der kan bruges hele året og hvor der kan justeres lidt på ingredienserne. I dag tilførte vi Feks. Rødkål som vi havde lidt til overs af fra rødkåls salaten , som også er en opskrift herinde fra. Det var rigtig godt.

    • Kære Liselotte
      Tusind tak for din vurdering af opskriften. Kan forestille mig, at det har været smukt med rødkål i salaten.

  3. Verdens bedste salat, så lækker og let, passer til alt fra fisk til rødt kød.
    ⭐⭐⭐⭐⭐

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here