Opskrift på meatza med artiskok og oliven er perfekt fredagsmad. Det er en god og hyggelig måde at begynde weekenden på sammen med familien eller vennerne.

Vi holder meget af pizza herhjemme og prøver at finde alternativer til de traditionelle pizzaer med hvedebund. I virkeligheden er meatza en stor hakkebøf med et tvist af italien, men ikke desto mindre smager det super godt. Server f.eks. en stor skål grøn salat til, og er det fredag så måske et glas rødvin.

Tilbehør til din meatza

Du kan eventuelt servere en tomatsalat med balsamico til, en lækker grøn salat med blåbær og cashewnødder eller spidskålssalat med avocado og abrikoser.

Meatza med soltørrede tomater, oliven og artiskok
Meatza er en pizza, hvor bunden er lavet af hakket oksekød.

Du kan læse mere i ugens madtip på DragørNyheder.dk

10% rabat når du handler udsøgte italienske specialiteter

Vil du gerne hæve niveauet på din meatza, kan du bruge råvarer af en hel særlig kvalitet. Hos firmaet Det italienske køkken kan du købe økologisk pastasauce med basilikum, soltørrede tomater i ekstra jomfruolivenolie og udstenede Taggiasca-oliven. De forhandler også delikat artiskok-tapenade og udsøgt sort oliven-tapenade – det er SÅ lækkert!

Min begejstring for deres nøje udvalgte kvalitetsprodukter har mundet ud i et samarbejde, der kommer DIG til gode. Få 10% rabat i deres webshop ved at benytte rabatkoden “mette10”. Rigtig god fornøjelse.

5 fra 2 stemmer
Meatza med soltørrede tomater, oliven og artiskok
Meatza med artiskok og oliven
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
35 min
 
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Meatza
Antal: 4 personer
Ingredienser
Bund
  • 800 g hakket oksekød
  • 2 stk æg
  • 1 stort rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1,5 spsk oregano
  • 2 spsk Husk (loppefrøskaller)
  • Godt med Himalayasalt (kværnet)
  • Godt med peber (kværnet)
  • 250 g markchampignon (almindelige kan også bruges)
  • Lidt smør til stegning
Topping
  • 250 g Manchego-ost (andre former for revet ost kan også bruges)
  • 300 g pastasauce
  • Semidried tomatoes eller soltørrede tomater i olie
  • Sorte oliven (eller grønne)
  • Rucula
  • Grillede artiskokker
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 225 g varmluft.

  2. Hak rødløget fint og pres hvidløgene.

  3. Rør det hakkede kød, løg, hvidløg, æg, oregano, Husk, salt og peber godt sammen i en stor skål.

  4. Rengør svampene og skær dem i skiver eller i kvarte.

  5. Tænd op under en stegepande og kom lidt smør på.

  6. Steg markchampignonerne ved høj varme til de har taget lidt farve.

  7. På to bradepander med bagepapir fordeler du kødet i 2 eller 4 portioner.

  8. Tryk og form kødet til runde pizzaer, der ca. er 1,5 cm høje.

  9. Fordel pastasaucen på pizzaerne.

  10. Riv manchego-osten og fordel den jævnt ud over kødet.

  11. Fordel de stegte markchampignoner på kødet.

  12. Bag meatzaerne i ovnen i ca. 20 minutter.

  13. Skyl rucula og lad den dryppe af på et rent viskestykke eller i en si/dørslag.

  14. Skær de semidried tomatoes (soltørrede tomater) og de grillede artiskokker i mindre strykker.

  15. Når meatzaerne er færdige, tages de ud af ovnen og pyntes med rucola, oliven, semidried tomatoes (soltørrede tomater) og artiskokker.

  16. Server "pizzaerne" sammen med en skål grøn salat og NYD!

Opskriftsnoter
  • Må jeg tage et øjeblik af din tid? Nederst på siden kan du give en vurdering af opskriften. Du kan give mellem 1-5 stjerner ***** og tilføje en kort kommentar. Det vil betyde meget for mig, men det kan også have betydning for andre, der tjekker opskriften ud. TAK 🙂

 

Meatza med semidried tomatoes

Her på bloggen finder du en ultranem opskrift på semidried tomatoes – alias langtidsbagte tomater, som er fulde af smag og passer fortrinligt til meatza. Opskriften finder du her.

Meatza med oliven og artiskok
Meatza med oliven og artiskok

Andre anbefalelsesværdige italienske retter

Hvis du vil have ideer til, hvad du også kan bruge Manchego-ost til, kan jeg anbefale den virkelig gode frittata med chorizo, som kan spises til morgenmad en weekend, hvor man har god tid. Frittataen kan også serveres som en frokostret eller som aftensmad.

Er du glad for smagen af Italien, må du love mig at tjekke opskriften ud på grillet porchetta med mørbrad, tomat og krydderurter.

Prøv også andre opskrifter med HUSK

Jeg bruger ofte Husk i mine opskrifter, så der er masser af anvendelsesmuligheder af finde her på bloggen. F.eks. kyllingefrikadeller med forårsløg,  fladbrød med broccoli, som er gode til sandwich eller lækre kokosmuffins med nødder og chokolade.

 

 

3 kommentarer

  1. Paleo når det er bedst. Findes i alverdens udgaver, men den her går rent ind hver gang. Prøv den i stedet for en alm. hakkebøf.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here