Glutenfri fladbrød med broccoli er et rigtigt godt alternativ til sandwichbrød – særligt hvis man gerne vil undgå hvidt brød og øge indtaget af grøntsager.

Broccolibrød er geniale som sandwich, hvor brødet smøres med aioli elle en lækker pesto, f.eks. persillepesto med pecorino eller basilikumpesto med solsikkekerner. Jeg kommer ofte salatblade, røget laks, tomat og avocado i min sandwich.

 

Du kan også prøve at komme pesto, seranoskinke, tomat og mozzerella i. Eller hvad med at prøve at komme en god hjemmelavet tunsalat i mellem broccolibrødene.

Jeg præsenterede de glutenfri fladbrød med broccoli for min gode veninde en dag, vi var på picnic. Hun har efterfølgende bagt broccolibrød flere gange, og hun anbefaler at komme gorgonzola, hamburgerryg, tomat, salat og dressing i de grønne sandwich.

Glutenfri fladbrød med broccoli i madpakken

Broccolibrød er perfekte at tage med på farten, f.eks. i madpakken, på skovturen eller på en hyggelig picnic.

5 fra 3 stemmer
Glutenfri fladbrød med broccoli
Glutenfri fladbrød med broccoli
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
25 min
Samlet tid
35 min
 
Ret: Brød, Frokost
Køkken: Dansk
Keyword: Broccolibrød, Glutenfri fladbrød med broccoli
Antal: 8 stk.
Ingredienser
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200°.

  2. Vej broccolihovedet.

  3. Skær stokken af broccolien og skæl den.

  4. Skær stokken i små tern.

  5. Del broccolien i mindre buketter.

  6. Kom al broccolien i blenderen.

  7. Kom herefter mandler, æg, salt, timian, bagepulver og HUSK i blenderen sammen med broccolien.

  8. Start blenderen og kør, indtil til du har en ensartet jævn masse uden "klumper".

  9. Smør en bradepande (34x22 cm) med olie eller kom bagepapir i bunden.

  10. Hæld broccolimassen ud på bradepanden og jævn den ud med en dejskraber, så den har samme tykkelse over det hele.

  11. Drys med sesamfrø og pres dem forsigtigt ned med hænderne, så de sidder bedre fast.

  12. Sæt bradepanden ind midterst i ovnen og bag i 25 minutter.

  13. Når brødet er færdigbagt, tages bradepanden ud af ovnen og stilles til afkøling.

  14. Når det glutenfri fladbrød med broccoli er afkølet, skæres det ud i 8 lige store stykker.

  15. Smør dine broccolibrød med aioli eller pesto og kom det pålæg på, du bedst kan lide.

Opskriftsnoter

Opskriften giver 8 stk. brød, som kan lægges sammen til 4 sandwiches.

 

Køkkenudstyr:

Skærebræt

Urtekniv

Blender

Lille bradepande med slip-let-belægning

Måleskeer

Køkkenvægt

 

Jeg vil blive glad for at høre din mening om opskriften, så efterlad gerne en vurdering længere nede på siden. Du kan give 1-5 stjerner og tilføje en lille kommentar.

Andre opskrifter med HUSK

Jeg bruger ofte HUSK i mine opskrifter, så der er masser af anvendelsesmuligheder af finde her på bloggen. Tjek f.eks. de populære kyllingefrikadeller med forårsløg ud eller den lækre meatza, som er perfekt fredagsmad.

Glutenfri fladbrød med broccoli
Nemme broccolibrød

Siden indeholder reklamelink.

7 kommentarer

  1. Jeg har aldrig tænkt på at bruge Husk i mine brød, selvom jeg altid har haft det! Jeg har spist efter lchf i mere end 5 år, og jeg har lige afprøvet din opskrift, og den er super lækker! Tak for inspiration!:)

    • Hej Mia
      Tak for din tilbagemelding 🙂
      Jeg er ligesom dig begejstret for lchf-livsstilen, hvor brød ikke indgår. Og her er broccoli-fladbrød et super godt alternativ til almindeligt brød.
      Et ekstra plus er en masse sund broccoli fremfor tomme kalorier, der f.eks. er i hvidt toastbrød.

    • Det glæder mig meget st høre, at du har lavet “brødet” flere gange.
      Du har helt ret i, at det er perfekt, når der skal skrues op for sundheden 🙂

  2. Har prøvet glutenfri fladbrød med broccoli og synes den er rigtig god som sandwichbrød, til toast eller klapsammen med ost eller spegepølse. Opskriften er udførlig og den er hurtig at lave. Så en klar anbefaling fra mig 🤩

    • Hej Majbritt
      Det kan du sagtens. Jeg har både prøvet med den grønne og den gule. Begge deler fungerer fint. Indholdet i begge slags er loppefrøskaller. Den gule er pulveriseret. Det er den grønne ikke. Mængden du skal bruge er den samme.
      God fornøjelse med de grønne fladbrød.
      De bedste hilsener fra Mette

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here