Smørstegt spidskål med flagesalt er utroligt lækkert tilbehør til aftensmaden, og samtidigt er det SÅ nemt og hurtigt at lave. Her får du smørstegt spidskål i hele tre variationer:

  • Med flagesalt
  • Med revet parmesan
  • Med hvidløg

Server smørstegt spidskål til…

…en god bøf eller svinemørbrad, men det smager også herligt til mine kyllingefrikadeller med forårsløg.

Du kan både servere stegt spidskål til hverdag men bestemt også til gæster. Dine gæster vil helt sikkert ELSKE det.

5 fra 9 stemmer
Smørstegt spidskål med flagesalt
Smørstegt spidskål med flagesalt
Forb. tid
2 min
Tilb. tid
10 min
Samlet tid
12 min
 
Ret: Tilbehør, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: smørstegt spidskål, stegt spidskål
Antal: 2 personer
Ingredienser
  • 1 lille spidskål
  • Rigeligt med smør
  • Flagesalt
  • Evt. revet parmesan
  • Evt. presset hvidløg
Fremgangsmåde
  1. Fjern de yderste blade på spidskålen.

  2. Del spidskålen i 4 stykker, og lad stokken sidde på.

  3. Varm en stegepande op og kom en pæn klat smør på.

  4. Når smøret er smeltet, lægges de kvarte spidskål på panden.

  5. Steg spidskålen ca. 2 minutter på alle 3 sider. Spidskålen skal have en lysebrun stegeskorpe, men det skal stadigt være sprødt og med bid i.

  6. Anret kålen på et fad og drys med flagesalt.

  7. En anden version er at drysse de stegte spidskål med friskrevet parmesanost lige før serveringen.

  8. En tredje version er at komme 1-2 fed presset hvidløg i det smeltede smør og stege spidskålen i hvidløgssmør.

Opskriftsnoter

Steg spidskål ved høj varme i kort tid, så det får en fin gylden farve men stadig bevarer sin sprødhed.

 

Køkkenudstyr:

Skærebræt

Køkkenkniv

Stegepande

Evt. rivejern

Evt. hvidløgspresser

Fik du lavet opskriften?

Jeg vil elske at høre, hvordan det gik. Skriv meget gerne en kommentar længere nede på siden eller tag @dethandlermestommad på Instagram.

De sunde spidskål

Her hjemme spiser vi spidskål året rundt, fordi det er sundt, og så er det bare super lækkert, både i salater, på panden og i ovnen.

Spidkål er rig på C-vitaminer og derfor gavnligt for dit immunforsvar. Spidskål mætter længe og er rig på fibre, hvilket er godt for din fordøjelse. Så udover at det smager godt, er der også sundhedsmæssige gevinster ved at spise spidskål.

 

Her på bloggen finder mange flere opskrifter med spidskål. Prøv f.eks. at tjekke de her opskrifter ud:

Vil du have mere inspiration til nemt og lækkert tilbehør? Så skal du være mere end velkommen til at følge mig på Instagram.

Velbekomme 🙂

Smørstegt spidskål med flagesalt

Siden indeholder reklamelink.

 

20 kommentarer

    • Hej Christine
      Jeg er også ret pjattet med spidskålssalat på den her måde. Det smager super godt, er sundt og nemt og ikke minde billigt. What’s not to like 🙂

  1. Sindsygt lækkert og nemt tilbehør. Det, der tager længst tid, er at finde ud af, hvilken variant, man skal lave ?

    • Hvor er det en dejlig tilbagemelding. Tusind tak Anita 🙂 Jeg er glad for, at I kunne li’ dem, og for at du sender linket videre 🙂

    • Mange tak for din vurdering Tinne 🙂
      Nemt, lækkert, sundt og billigt er alle gode grunde til at gå om bord i spidskål 🙂

    • Uhhhh… god ide at bruge rød spidskål 🙂 Det er altid lækkert med farve på tallerkenen 🙂

    • Tak for din feedback Christina. Det glæder mig at høre, at du er begejstret.
      Jeg kan ikke være mere enig i, at her er det det simple, der får en første plads.

  2. Dejlige tips til brug af spidskål!
    Jeg har også et lille tip: smørstegt, som du skriver, og så lige en anelse akaciehonning dryppet over til allersidst sammen med flagesalt!

    • Tusind tak for dit tip Hanne. Det lyder utroligt godt, og jeg kan nemt forestille mig, at honning komplimenterer spidskål og salt godt 🙂

  3. En simpel og smagfuld måde at få kål på. Jeg laver nu smørstegt spidskål regelmæssigt til glæde for både børn og voksne😍

    • Hvor er det fedt at høre, at børnene også spiser smørstegt spidskål 🙂
      Er helt enig i, at det er en simpel og smagfuld måde at få kål på.
      Tak for din feedback.

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here