Uhmm… Tomatsuppe Au Maison med sprøde parmesanflager – husets tomatsuppe. De kolde måneder indbyder til dejlig varm suppe og her får du en af mine absolut favoritter.

Tomatsuppen er meget intens og fyldig både i smag og konsistens. Og så er den krydret uden at være stærk – en cremet suppe, der varmer hele kroppen.

Min tomatsuppe serveres her med et sprødt indslag – parmesanflager.

5 fra 4 stemmer
Tomatsuppe med parmesanflager
Tomatsuppe Au Maison med sprøde parmesanflager
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
1 t 20 min
Samlet tid
1 t 40 min
 
Ret: Forret, Hovedret, Suppe
Køkken: Italiensk, Middelhavet
Keyword: Tomatsuppe
Antal: 6 personer
Ingredienser
Tomatsuppe
  • 6 spsk olivenolie
  • 450 g bacon
  • 4 løg
  • 1 frisk chili (rød eller grøn)
  • 2 glas tomatpassata/mosede tomater (ca. 700 g pr. glas) (flåede tomater kan bruges)
  • 2 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 5 dl hønsefond/kyllingefond/bone broth (bouillon kan bruges) (link i opskriftsnoter)
  • 1 bundt korriander
  • 1 bundt persille
  • 2 tsk tørret oregano
  • 5-6 spsk kokossukker (for en sukkerfri version) brun farin kan også bruges (dog lidt mindre)
  • 6 fed hvidløg
  • 5 dl piskefløde
  • 1 tsk Himalayasalt
Parmesanflager
  • 100 g parmesanost
Fremgangsmåde
Tomatsuppe
  1. Bacon, løg og chili skæres i små tern og sauteres i olie i en stor gryde.

  2. Herefter tilsættes de mosede tomater, og det koges godt igennem.

  3. Gulerødder og persillerødder skæres i små tern og kommes i gryden sammen med hønsefonden.

  4. Det hele koges under låg ved svag varme i en time.

  5. Persille og korriander hakkes og kommes i suppen sammen med oregano. Lad det koge med i yderligere 10 minutter.

  6. Kokossukker og presset hvidløg koges med i 3 minutter.

  7. Piskefløden tilsættes for at suppen bliver rund og mild i smagen.

  8. Smag suppen til med salt og server suppen rygende varm eventuelt med sprøde parmesanflager og lidt brød.

Parmesanflager
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  2. Riv parmesanosten og læg den i baner på bagepapir eller i et fad med slip-let-overflade og bag flagerne i 8-10 minutter eller indtil, de er lysebrune og sprøde.

Opskriftsnoter
  • Opskrift som hovedret: 5-6 personer
    Opskrift som forret: 10-12 personer

 

Tomatsuppe med parmesanflager
Tomatsuppe med sprøde parmesanflager

Hønsefond/bone broth

Du kan selv lave din hønsefond/bone broth, og det er ret nemt. Ofte koger jeg den selv, men ind imellem hopper jeg over, hvor gærdet er lavest, og køber hønsefond/bonebroth hos min slagter eller online. At bruge hønsefond gør suppen mere intens, rund og smagfuld i smagen, men almindelig hønsebouillon kan også bruges.

Sprøde parmesanflager som tilbehør

Hvis det skal være ekstra lækkert, kan du servere sprøde parmesanflager til suppen, og det kan varmt anbefales. De er super lækre og utrolig nemme at lave.

Din mening er vigtig

Jeg vil blive glad for at høre din mening om opskriften på tomatsuppe Au Maison, så efterlad gerne en vurdering nedenfor.

Andre suppeopskrifter her på bloggen

Er du frisk på at afprøve andre af mine suppeopskrifter, kan jeg anbefale nem broccolisuppe, hvor der også anvendes bone broth/hønsefond, som er god smørrelse for tarmene. Der er også opskriften på thaiinspireret græskarsuppe, som indeholder masser af grøntsager og lækre asiatiske krydderier.

4 kommentarer

  1. Muligvis den bedste tomat suppe jeg har smagt. Den kommer i hvert fald meget tæt på. Vil klart anbefale den til andre.

    • Hvor godt at høre, at suppen faldt i din smag, og at den så oveni købet ligger i superligaen er jo for vildt. Tusind tak for din anbefaling Kim.

Skriv en kommentar






Please enter your comment!
Please enter your name here