Ovnbagt laks med sesam er nem og sund mad. Du kan både bruge almindelige sesamfrø eller som her de smukke sorte sesamfrø. Er du helst fri for at bruge sesamfrø, kan du sagtens undlade det og bruge opskriften alligevel.
Du kan variere tilbehøret i det uendelige. Prøv f.eks. en god salat eller som her smørstegt bimi broccoli og kold hollandaise.
Citron er altid godt til fisk, men prøv at bage citronen med i ovnen. Saften bliver så lækker og mild, men beholder den friske karakterisk smag.
Det er ingen sag at lave ovnbagt laks med sesam
Det tager kun et øjeblik at klargøre fisken, og resten af tiden passer den sig selv i ovnen.
Jeg har brugt opskriften i årevis og delt den med flere af mine veninder, og resultet er perfekt tilberedt laks hver gang. Håber, at den nemme opskrift også bliver en genganger i dit køkken.
- 2 flotte stykker laks
- En smule olivenolie
- Almindelige sesamfrø eller sorte sesamfrø
- Evt. 1 økologisk citron
- Flagesalt eller Himalayasalt
- Evt. Bagepapir
-
Tænd ovnen på 200°
-
Læg laksen i et ovnfast fad - eventuelt på et stykke bagepapir.
-
Hæld en smule olivenolie på laksen.
-
Drys laksen med sesamfrø i et jævnt lag.
-
Halver citronen og stil den ved siden af laksen med skærefladen opad.
-
Sæt fadet med laks (og halve citroner) i ovnen og bag i 17 minutter.
-
Drys laksen med salt og server den med dit ynglingstilbehør og bagte citroner.
Fik du prøvet opskriften på ovnbagt laks med sesam?
Du må rigtig gerne smide en kommentar længere nede på siden og skrive, hvad du synes om laks tilbedt i ovn. Du kan også vurdere opskriften og give mellem 1 og 5 stjerner.
Er du på Instagram, kan du tagge @dethandlermestommad
Vild med laks? Få mere inspiration her
Her på bloggen finder du flere opskrifter med laks. Prøv også de her opskrifter:
Thaisuppe med rød karrypasta og laks
Laksemouse med høvlet peberrod
Laksepakker med pesto og aspargesbroccoli
Siden indeholder reklamelink.