En lækker variant af den helt klassiske broccolisalat er broccolisalat med tranebær. Den er altid et hit – både til hverdag som tilbehør til aftensmaden eller som en selvstændig frokostsalat. Broccolisalat med tranebær er også altid en succes på buffeten, når der kommer gæster. Broccolisalaten kan laves i god tid og bliver kun bedre af at trække et par timer eller mere, inden den skal spises.

Lav din egen version af broccolisalat med tranebær

Du kan sagtens tilpasse opskriften til din smag. Her er et par bud:

Er du vegetar, undlader du bare bacon. Er du veganer, undlader du også bacon og bruger et vegansk alternativ til mayonnaise.

Jeg har valgt at komme ristede solsikkekerner ovenpå min broccolisalat med tranebær, men som et alternativ kunne du også bruge ristede græskarkerner. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du foretrækker af knasende drys på din broccolisalat med tranebær.

Der findes så mange lækre eddiker. Jeg er personligt vild med granatæbleeddike, men rødvinseddike og hindbæreddike kan også sagtens bruges.

Går du efter opskriften, er der nok til 4-6 personer.

Broccolisalat med tranebær
Broccolisalat med tranebær

 

5 fra 6 stemmer
Broccolisalat med tranebær er et lækkert alternativ til den klassiske broccolisalat. Broccolisalat med tranebær er uden mælkeprodukter og sukker. Sommersalat
Broccolisalat med tranebær
Forb. tid
30 min
 
Ret: Salat, Tilbehør, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: broccolisalat
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 2 store bundter broccoli
  • 1 dl tranebær
  • 1 dl solsikkekerner eller græskarkerner
  • 200 g bacon
  • 6 spsk finthakket rødløg
  • 3 dl mayonnaise
  • 2 spsk granatæbleeddike eller hindbærvineddike
  • 2 spsk Sukrin melis
  • Ca. 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Rist solsikkekerne på en tør pande til de er let gyldne og begynder at dufte nøddeagtigt. Drys med salt og læg dem på et stykke køkkenrulle og lad dem afkøle.

  2. Hvis du bruger bacon i skiver, skærer du skiverne i tynde strimler og rister den sprød på en tør pande. Læg baconen på et stykke køkkenrulle og afkøl den.

  3. Skyl broccolien grundigt og skær den i små buketter. Jeg bruger også stokken. Den skræller jeg og skærer i små tern.

  4. Bland mayonnaise, rødløg, granatæbleeddike, Sukrin melis, salt og peber til en lækker dressing.

  5. Bland broccoli, dressing og tranebær.

  6. Pynt med ristede solsikkekerner og sprød bacon.

Opskriftsnoter
  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om broccolisalat med tranebær, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.

Sådan søder du din broccolisalat med tranebær – uden sukker

Sukrin anvender jeg ofte som et alternativ til sukker. Sukrin er et naturligt sødemiddel, som er lavet af pærer, meloner og spisesvampe, som har gennemgået en gæringsproces (fermentering). Sukrin påvirker ikke dit blodsukker og indeholder 0 kalorier og 0 kulhydrater. Sukrin har ingen skadelig påvirkning på tænderne. Du kan købe Sukrin melis i Matas-butikker og i helsekostforretninger.

Flere evergreen-salater

Har du ikke prøvet at lave min spidskålssalat med feta, kan jeg varmt anbefale dig at prøve den også. Salaten er ligesom broccolisalat med tranebær perfekt som tilbehør til din aftensmad eller som en del af en buffet, hvor der skal være mad til mange.

 

Broccolisalat med tranebær
Broccolisalat med tranebær

14 kommentarer

  1. Fantastisk briccolisalat sprød og frisk, den bedste jeg har smagt. Lavede den som tilbehør til grill gæster, og de var også vilde med den og bad om opskrift.
    Jeg brugte hindbærvineddike og græskarkerner ? Virkeligt lækkert.

    • Kære Gitte
      Hvor dejligt, at jeres grill-aften blev en succes, og at dine gæster kunne lide broccolisalaten og bad om opskriften 🙂
      Det er altid skønt med feedback.

  2. Har lige tilberedt broccolisalaten, da jeg er vegetar undlod jeg bacon, den var fantastisk, meget nem at lave og smagen af det sure og søde kunne ikke være bedre.

  3. Jeg kan spise den her salat, morgen, middag og aften, den kan det hele, sprød, cremet, crispy, sød og syrlig.

    Den matcher til alle slags kød, jeg foreslår, at du laver en stor portion, så er der også til du bliver lækkersulten.

    • Tusind tak for din fine tilbagemelding på broccolisalaten Christina. Jeg er helt enig med dig i, at salaten kan det hele 🙂

    • Tusind tak for alle stjernerne Mia. Jeg er glad for at høre, at broccolisalaten faldt i jeres smag 🙂

  4. Nu er det anden gang indenfor kort tid at jeg laver din dejlige broccolisalat. Mums siger jeg bare. Jeg kan spise den som den er, og til alle tre måltider døgnet rundt 🙂
    I går fik jeg broccolisalaten til en lækker Ribeye. Jeg lavede en kæmpe portion, fordi jeg ønskede der skulle være noget til i dag. Men nej, skålen er igen tom. Mine store teenagere og min mand er ligeså vild med den som jer er. Nam nam.
    Tak Mette 🙂

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here