Syrlig vintersalat med grønkål er en dejlig frisk, sund og mættende grønkålssalat med citron.

Grønkålssalat kan være en grov og kedelig affære, men det kan også være super lækkert og delikat.

Du kan f.eks. servere svinekoteletter, hakkebøffer, kyllingefrikadeller med forårsløg eller juicy kylling med ost, tomat og spinat til syrlig vintersalat med grønkål.

Du kan spise salaten som tilbehør til din aftensmad, og hvis du laver en stor portion, så har du også til din frokost dagen efter. Mad skal være sundt, velsmagende og en gang imellem være nemt ik’?

Kyllingefrikadeller med forårsløg
Kyllingefrikadeller med forårsløg og lækker syrlig grønkålssalat
5 fra 1 stemme
Syrlig vintersalat med grønkål
Syrlig vintersalat med grønkål
Ret: Salat, Tilbehør, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: Grønkålssalat
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 10 stilke grønkål (kan købes skyllet rippet og hakket - 1 pose)
  • 8 små gulerødder  (kan købes revet - 1/2 pose)
  • 2 æbler
  • Saften af 1 citron
  • Citronskal (en halv lille økologisk citron)
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk urtesalt
  • 4 spsk lys fibersirup
  • 1 spsk honning (yaconsirup kan også bruges)
  • 1 håndfuld pekannødder
Fremgangsmåde
  1. Skyl grønkålen grundigt.


  2. Rip grønkålen fra stilkene.


  3. Snit grønkålen fint og kom den op i en stor skål.


  4. Hæld olivenolien over den fintsnittede grønkål og masser godt - så rul ærmerne op og ned med de rene hænder. Det har stor betydning, at du gør det, for på den måde bliver salaten mere lækker og nemmere at spise.


  5. Riv citronskal og kom den over grønkålen (brug kun det gule fra skallen - det hvide er bittert).


  6. Riv gulerødderne.


  7. Pres saften ud af citronen.


  8. Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i små tern og kom dem i en lille skål.


  9. Hæld citronsaften over æblerne og rør rundt.


  10. Rør æblecidereddike, urtesalt, fibersirup og honning sammen og hæld dressingen over grønkålen sammen med æblerne.


  11. Bland det hele godt sammen og pynt med pekannødderne.

Endnu mere grønkål

Her på bloggen finder du også andre mættende salater med grønkål. F.eks. den meget populære grønkålssalat med syltede rødløg og saltmandler. Der er også en super lækker grønkålssalat med pærer og sprød rugbrødscrumble eller grønkålssalat med æbler og saltmandler.

Grønkål er en superfood på grund af dens gode egenskaber. Grønkål er rig på A-, B- og C-vitamin, og så indeholder grønkål mange fibre, som gavner din fordøjelse.

Syrlig vintersalat med grønkål
Syrlig vintersalat med grønkål

Jeg vil blive glad for at høre din mening om opskriften på syrlig vintersalat med grønkål, så giv meget gerne din vurdering af opskriften længere nede på siden.

5 kommentarer

  1. Uhm, hvor ser den lækker ud. Den må jeg prøve! Elsker grønkål og pecannødder, så det er den perfekte kombi ?

    • Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om grønkålssalaten Christine, når du har prøvet den. Vi er ret begejstrede for den her hjemme 🙂

  2. Lækker og frisk salat. Kæmpe fan af grønkål. Og det syrlige element fra æblerne supplere geønkålens grove struktur godt. Æd kål mand!!!

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here