Sprøde chips med frisk stenbiderrogn er en rigtig appetitvækker og kan tilberedes på ganske kort tid. Det er en rigtig lækker snack, forret eller tapasret. Du kan forberede det meste i god tid, så det kun er anretningen, der skal bruges tid på, når dine gæster er kommet.

Sprøde chips med frisk stenbiderrogn nydes i sæsonen

Sæsonen for frisk stenbiderrogn begynder i slutningen af januar og varer indtil slutningen af april/begyndelsen af maj måned. Resten af året kan man købe stenbiderrogn på glas, men ofte er de tilsat farve, salt og smagsstoffer. Jeg foretrækker helt klart frisk stenbiderrogn.

De små fine fiskeæg er nordens svar på kaviar og en super lækker delikatesse i sæsonen.

Frisk stenbiderrogn
Frisk stenbiderrogn
5 fra 4 stemmer
sprøde chips med stenbiderrogn
Sprøde chips med frisk stenbiderrogn
Forb. tid
10 min
 
Ret: Forret, Snack
Køkken: Dansk
Keyword: stenbiderrogn
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 100 g frisk stenbiderrogn
  • 4 spsk creme fraiche (38%)
  • Himalayasalt
  • Friskkværnet peber
  • 2 spsk finthakket purløg
  • 20 stk kartoffelchips (franske kartofler)
Fremgangsmåde
  1. Klip eller hak purløg fint.

  2. Rør i en lille skål creme fraiche, purløg og stenbiderrogn. Gem en smule af de friske stenbiderrogn og lidt purløg til pynt.

  3. Smag til med salt og peber.

  4. Anret en skefuld stenbiderrogn rørt med creme fraiche på hver kartoffelchips.

  5. Pynt med fintklippet purløg og resten af stenbiderrognen.

Opskriftsnoter

Forberedelser:

  • Du kan sagtens klippe purløget i god tid og opbevare det i en lille skål med låg (eventuelt på køl), så det er klar til brug, når du skal anrette dine sprøde chips.
  • Du kan også røre dine stenbiderrogn med creme fraiche i god tid og opbevare det tildækket i køleskabet, indtil du skal anrette dine sprøde chips.

 

Køkkenudstyr:

Lille røreskål

Ske

Køkkensaks

Fik du lavet sprøde chips med stenbiderrogn?

Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om opskriften på sprøde chips med frisk stenbiderrogn, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.

Vidste du, at stenbiderrogn er en superfood?

Stenbiderrogn er en superfood, fordi de bl.a. indeholder store mængder D-vitamin, som vi ellers får fra solen.

Prøv og andre opskrifter med frisk stenbiderrogn

Hvis du ligesom mig er begejstret for frisk stenbiderrogn, kan jeg anbefale dig at prøve opskriften på fyldte æg med stenbiderrogn. De er perfekte på frokostbordet og helt bestemt ikke til at komme udenom til påske.

 

Siden indeholder reklamelink.

 

 

8 kommentarer

  1. Lækker snack, forret eller sideret. Der kan siges to ting om denne opskrift. For det første har jeg endnu ikke mødt én der ikke har kunne lide den. For det andet laves det altid for lidt ? Egen personlig erfaring siger: anret og spis ellers kan chipsen godt blive blød.

    • Jeg har ligesom dig kun oplevet, at chips med frisk stenbiderrogn hitter 🙂
      Og så deler jeg samme erfaring, at de skal spises umiddelbart efter anretningen, så de sprøde chips forbliver sprøde.

  2. Mega lækker snack, man kommer hurtig til, at spise mange, og når der ikke er flere, fortryder man, kun at have lavet en enkel portion.
    ⭐⭐⭐⭐⭐

  3. SUPER lækker forret som er SUPER nem at lave. Jeg elsker stenbidderrogn og den her version kunne jeg lave igen og igen. Mums ?

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here