Spinatmuffins med bacon er en anden variant af æg og bacon og perfekt på morgenbordet eller som en del af en brunch. Den rammer helt sikkert plet hos de fleste.

Æggene er i selskab med spinat, som er spækket med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Måske en “spiselig” måde for børnene at få spinat på?

Spinat er en superfood

Vidste du, at spinat er på listen over superfoods? Det er der rigtig mange grunde til, bl.a. på grund af et højt indhold af c-vitamin, og fordi spinat indeholder store mængder antioxidanter, som bl.a. er godt for immunforsvaret.

600 g grønt om dagen

Med en god salat til spinatmuffins med bacon er du allerede fra morgenstunden igang med at gøre et indhug i dagens grøntsagsration.

Du kan læse mere om spinatmuffins med bacon i ugens madtip på DragørNyheder.

5 fra 7 stemmer
Spinatmuffins med bacon
Spinatmuffins med bacon
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
35 min
 
Ret: Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: æggemuffins, spinatmuffins
Antal: 2 personer
Ingredienser
Spinatmuffins
  • 12 skiver bacon
  • 6 æg
  • 200 g optøet spinat (helbladet)
  • 1/2 dl piskefløde
Salat
  • 1 slank agurk
  • 1 stor rød snackpeber
  • 3 spsk citronsaft
  • 1 bundt dild
  • 1/2 frisk chili (mild)
  • 2 spsk fennikel (finthakket)
Fremgangsmåde
Spinatmuffins
  1. Tænd ovnen på 175 grader.

  2. Steg baconen på en pande - den skal ikke være helt færdigstegt og sprød, men næsten.

  3. Pisk æg og piskefløde sammen i en lille skål.

  4. Pres væsken ud af den optøede spinat og kom den op i æggemassen.

  5. Fordel æggemassen i 9 siliconeforme og læg bacon på øverst.

  6. Bag dine spinatmuffins i ovnen i ca. 20 minutter.

Salat
  1. Imens tilberedes salaten.

  2. Skyl grøntsagerne.

  3. Flæk agurken på langs og skrab kernerne ud med en teske.

  4. Skær agurken i skiver.

  5. Skær den røde snackpeber i tern.

  6. Hak dilden og den røde chili.

  7. Bland agurk, snackpeber, fennikel, chili, dild og citronsaft sammen.

  8. Server spinatmuffins til salaten.

  9. Nu er det tid til at nyde din morgenstund 🙂

Opskriftsnoter
  • Du skal bruge 9 stk. muffinsforme (f.eks. silikone).
  • Hvis du serverer spinatmuffins med bacon som en del af en brunch, skal du beregne 1-2 stk. pr. person. 
  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om spinatmuffins med bacon, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.

 

Æg og bacon i flere afskygninger

Er du også vild med æg og bacon til morgenmad, kan jeg anbefale dig at prøve disse to opskrifter: Asparges svøbt i bacon med scrambled egg og bagte tomater på stilk med spejlæg og sprød bacon.

Spinatmuffins med bacon

14 kommentarer

  1. Vi prøvede at lave spinatmuffins sidste weekend. Vildt lækkert og en genial måde at få grønt til morgenmad på. Og så holder den mæt.
    Salaten kan også anbefales. Citronen giver en dejlig frisk smag.
    Vi havde ikke bacon, så vi brugte parmaskinke i stedet, det kan også godt bruges ? MUMS

    • Tusind tak for din kommentar Ann og tak for dit lille fif om at bruge parmaskinke i stedet for bacon. Det må jeg snart prøve 🙂

    • Tusind tak for alle stjernerne Linda 🙂 Hvor er det bare godt at høre, at dine teenagere også er vilde med spinatmuffins med bacon 🙂

  2. Er der nogen der har erfaring med at bruge papirforme? Skal lave en del og har ikke så mange silikoneforme. Kan de evt. laves dagen før og så varmes? Synes de ser så lækre ud😊

    • Hej Pia
      Min erfaring med papirsforme er, at de flyder ud. Hvis du skal bruge papirsforme er mit råd at bage dem i en metal-muffinsform (form med 12 huller).
      Du kan sagtens lave dem dagen før og lune dem, men pas på med at give dem for meget, da æggemassen så bliver tør.
      Alternativt kan du stege bacon dagen før, optø spinaten og piske æg og fløde sammen i en skål og stille det i køleskabet. På selve dagen kan du lyn hurtigt lave dine muffins, og så er de helt friske og lækre.
      Når jeg har spinatmuffins i overskud, spiser jeg dem kolde f.eks. til frokost sammen med salat.

  3. Tak for svar. Har metal muffinforme, som jeg plejer at bruge med papirforme i. Er bare bange for at æggemassen vil hænge i papiret, men kunne jo prøve at lave nogen til mig selv og se hvordan det går😊

  4. De er super gode ogvhvis man tilsætter lidt ( 2 spsk) protein pulver ( pofiber) holder mætheden en del længere og noget primadonna ost MUMS

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here