I mine unge teenageår arbejdede jeg i en grønthandler og nød allerede den gang at købe friske grøntsager med hjem. Opskriften på sommersalat med rygeost er helt tilbage fra den gang, men den er tilbagevendende hver sommer herhjemme. Den er ganske simpel at lave, og opskriften skal selvfølgelig deles med jer.

Rygeost er den eneste ost med dansk oprindelse. Det er en dansk specialitet og kendes særligt fra Fyn. Osten er en surmælksost, som saltes og ryges med halm eller brændenælder.

Radiser indeholder stoffer, som hjælper kroppen med at afgifte. Desuden indeholder radiser en del c-vitamin, ligesom agurker gør.

Det er lækkert med de sprøde agurker og radiser i sommersalaten, og deres friskhed supplerer den fede rygeost rigtigt godt.

4 fra 1 stemme
Sommersalat med rygeost
Sommersalat med rygeost
Forb. tid
20 min
 
Ret: Frokost, Vegetarisk
Køkken: Dansk
Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 175 g rygeost
  • 200 g creme fraiche (38 %)
  • 20 stk radiser
  • 1 stk agurk
  • 1 bdt. purløg
  • Himalayasalt
  • Friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Rygeost, creme fraiche, salt og peber kommes i en skål og røres sammen med en ske.


  2. Radiserne skylles og skæres i små tern.


  3. Agurken skylles og skæres igennem på langs.


  4. Kernerne fra agurken fjernes ved at bruge en teske. Grunden til, at jeg fjerner kernerne, er for at undgå, at sommersalaten bliver for vandet.


  5. Agurken skæres i små tern.


  6. Purløg skylles og snittes eller klippes fint.


  7. Kom radiser, agurk og purløg op i dressingen.


  8. Smag eventuelt til med mere salt og peber.


  9. Kom sommersalaten op i en fin skål og pynt eventuelt med små tern af agurk, små tern af radiser og purløg.

Opskriftsnoter
  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om opskriften på sommersalat med rygeost, så efterlad gerne en vurdering længere nede på siden.

 

Hakket purløg
Hakket purløg

Sommersalaten smager rigtigt godt ovenpå friskrøget makrel, så måske skulle det lokale røgeri eller din fiskehandler have et besøg.

Sommersalat med rygeost smager også rigtigt godt på et lækkert stykke rugbrød eller på små salatblade, f.eks. hjertesalat.

Her på bloggen finder du andre lækre opskrifter på frokostsalater. F.eks. nem æggesalat, rejesalat og torskerognssalat. Alle salaterne egner sig rigtigt godt til et lækkert frokostbord eller til madpakkerne.

4 kommentarer

  1. Det er så lækkert med rygeostsalat, dog kommer jeg ikke agurk i. Jeg kommer fra Fyn og her spiser vi det også gerne på et rundstykke eller franskbrød.
    På rugbrød er det ekstra lækkert med fedt under. Hi hi hi

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here