Semidried tomatoes er tomater, der er bagt L A A A A N G tid i ovnen. Det er ultra nemt at lave, og resultatet… ja det er dobbelt op på smag – en koncentreret smag af tomat krydret med skønne italienske krydderier.

Et hav af anvendelsesmuligheder

Vi er vilde med dem herhjemme, og de er altid en del af herlighederne, når vi får charcuterie med f.eks. sortfodsskinke, italienske spegepølser, gode oste og pateer.

Tomaterne bruger jeg også, når jeg laver den alternative meatza med artiskok og oliven, hvor bunden bl.a. er lavet af hakket oksekød. Her toppes “pizzaen” med langtidsbagte tomater.

Jeg kommer også de semidried tomatoes i salater. F.eks. smager det vildt godt sammen med rucula, pesto og fetaost.

Prøv at tjekke den populære opskrift ud på juicy kylling. Her fyldes kyllingebrysterne med langtidsbagte tomater, ost og frisk spinat. MUMS 🙂

Semidried tomatoes alias langtidsbagte tomater
Semidried tomatoes alias langtidsbagte tomater

Du kan læse mere i ugens madtip på DragørNyheder.

Gave til dig – 10% rabat

Har du hørt om webshoppen Det italienske køkken? De forhandler særligt udvalgte specialiteter fra små italienske producenter, hvor kvaliteten er helt i top. Jeg er særlig vild med deres olier, og bruger f.eks. deres prisbelønnede økologiske olivenolie i opskriften her. Smagen på olivenolie kan variere meget, men denne her er jeg stor fan af, og den giver tomaterne den bedste smag, du kan forestille dig.

Min begejstring for deres produkter har resulteret i et samarbejde, der kommer DIG til gode. Du kan nemlig spare 10% på den samlede ordre, når du handler hos dem. Brug rabatkoden “mette10”, når du shopper italienske herligheder.

Hvor længe kan semidried tomatoes holde sig?

Jeg tør ikke helt at sige, hvor lang tid de langtidsbagte tomater kan holde sig. Her hjemme ryger de ret hurtigt, selvom portionen er stor. Jeg opbevarer dem på glas med låg i køleskabet. Inden brug skolder jeg glasset i kogende vand, så det er HELT rent.

Semidried tomatoes alias langtidsbagte tomater
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
4 t
Samlet tid
4 t 10 min
 
Ret: Tilbehør
Køkken: Italiensk, Middelhavet
Keyword: langtidsbagte tomater, semidried tomater, semidried tomatoes
Ingredienser
  • 1 kg små tomater (f.eks. cherrytomater)
  • 2 spsk olivenolie
  • 5 fed hvidløg
  • 1 tsk timian (frisk eller tørret)
  • 1 tsk rosmarin (frisk eller tørret)
  • 1 tsk Himalayasalt
  • 6 spsk olivenolie
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 100 grader.

  2. Skyl tomaterne og fjern evt. stilke/blomster.

  3. Halver tomaterne.

  4. Læg dem i en stor bradepande med bagepapir i bunden og drys med salt, rosmarin og timian og hæld 2 spsk olivenolie over.

  5. Pil de 5 fed hvidløg og halver dem, hvis de er store, og kom dem op i bradepanden til tomaterne.

  6. Vend det hele godt rundt og læg tomaterne med skærefladen opad.

  7. Sæt bradepanden med tomater i ovnen og lad dem bage der i 4 timer.

  8. Tag de langtidsbagte tomater ud af ovnen og lad dem afkøle.

  9. Når de er kolde, kommes de på glas, og der hældes lidt god olivenolie over.

Opskriftsnoter
  • Det er en god ide at skolde dine glas, så du er sikker på, at de er HELT rene. Det er ærgerligt, hvis holdbarheden forkortes.

 

  • Du skal være mere end velkommen til at vurdere opskriften på semidried tomatoes. Det kan du gøre længere nede på siden, og det er muligt at give opskriften mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en lille kommentar.

 

Semidried tomatoes alias langtidsbagte tomater
Semidried tomatoes alias langtidsbagte tomater

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here