Portionsanrettet rå æblekage med flødeskum er et spændende alternativ til gammeldags æblekage. Æblegrøden er erstattet med revet æbler, og æblekageraspen er udskiftet med sprød mandelcrunch. Jeg holder meget af æblekage i forskellige variationer, men den her ligger helt klart blandt favoritterne.

Desserten er både sukkerfri og glutenfri.

Hvis du laver din mandelcrunch, hakker chokoladen og pisker flødeskum i god tid, kan du servere æblekagen i løbet af 5 minutter, når alle er klar til dessert.

Rå æblekage med flødeskum
Rå æblekage med flødeskum

 

5 fra 6 stemmer
Rå æblekage med flødeskum
Rå æblekage med flødeskum
Ret: Dessert, Vegetarisk
Køkken: Dansk
Keyword: æblekage, rå æblekage
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 800 g æbler
  • Evt. lidt citronsaft for at undgå at æblerne bliver brune
  • 1,5 dl mandler
  • 2 spsk smør
  • 0,5 dl Sukrin Gold
  • 1/4 l piskefløde
  • 40 g chokolade (prøv f.eks. mørk chokolade med havsalt)
Fremgangsmåde
  1. Hak mandlerne groft.

  2. Varm en stegepande op og kom smør på.

  3. Rist de grofthakkede mandler i smørret, indtil de er gyldne i farven.

  4. Sluk for varmen.

  5. Kom Sukrin Gold på mandlerne og rør rundt.

  6. Lad mandlerne køle af.

  7. Når mandlerne er afkølede, hældes de op på et skærebræt og hakkes fint.

  8. Hak chokoladen groft.

  9. Hæld fløden i en røreskål og pisk den til flødeskum med en elpisker.

  10. Hvis du har en sprøjtepose med tylle, kan du komme flødeskummet heri og pynte æblekagen. Du kan også bare toppe æblekagen med en klat flødeskum.

  11. Del æblerne i kvarte og fjern kernehusene.

  12. Riv æblerne på et groft rivejern og hæld lidt citronsaft over.

  13. Fordel mandelcrumble og de revne æbler lagvis i 4 glas.

  14. Pynt til sidst æbledesserten med flødeskum og hakket chokolade.

  15. Server den rå æblekage med det samme og NYD!

 

Rå æblekage hele året rundt

Desserten kan laves hele året rundt, men det er selvfølgelig allermest lækkert i efteråret, hvor de danske haver bugner af skønne æbler.

Hvis ordsproget “an apple a day keeps the doctor away” passer, foretrækker jeg at spise mit daglige æble på den her måde 🙂

Fik du prøvet rå æblekage?

Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om rå æblekage med flødeskum, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden. Du kan give mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en kommentar.

Du kan også tagge @dethandlermestommad på Instagram.

Flere kager og desserter

Her på bloggen finder du mange andre gode forslag til kager og desserter. Jeg kan f.eks. anbefale dig at se nærmere på mandelvafler med chokoladesovs, som både kan serveres til morgenmad og som eftermiddagshygge. Der er også den lækre sommerkage – rabarbercrumble med kokos – begge opskrifter er med mandler.

Siden indeholder reklamelink.

14 kommentarer

  1. Har lavet den idag men med lidt ändringer da der var önske om at bruge andet end mandlar. Så det blev en variant med havregryn, kokos, sukker og en klik kokosolje, istedet for mandlar, havde lime at blande i de rårivne äbler,
    Super läkkert, tack for idéen med rå äbler istedet for äblemos?

    • Kære Mia
      Tak for alle stjernerne ***** God ide at erstatte mandlerne, hvis man ikke lige er til det. Også god ide med lime i stedet for citron. Det, kan jeg godt forestille mig, er lækkert.

    • Kære Kim
      Tak for alle stjernerne på en “ny klassiker” 🙂 Dejligt at høre, at du også kan lide balancen mellem de knasende mandler og de friske æbler.

  2. Ligger hel klart i min top 5 af desserter, den er nem, billig og dejlig med en ny og sund form for “rasp” mellem lagene. Hel perfekt, både til hverdag og fest.

    • Kære Christina
      Tak for den flotte anmeldelse. Dejligt at høre at den ligger på din top 5 over gode desserter 🙂 Perfekt kombi når det er sundt, nemt, billigt og smager MUMS 🙂

  3. Jeg ELSKER den her dessert. Så nem at lave og smager vildt godt. En meget bedre og mere frisk version af gammeldags æblekage. MUMS! Og så lader jeg ikke chancen for at køre flødeskum indenbords gå forbi 🙂

    • Kære Ann
      Tak for den flotte anmeldelse af æblekagen. Ja, det er en nem og frisk dessert, der bare smager vildt godt. Og jeg har det ligesom dig, der skal ikke spares på “cremen”.

  4. Det er simpelhen En af de bedste desserter som jeg har lavet i så mange år… og så smager den så godt og er hurtigt at lave? jeg fik den første gang i midt firserne og laver den stadig…. skal bla lave den til i aften.
    ????

  5. Super lækker og nem dessert. Jeg havde ikke sukrin gold i huset, men forsøgte mig med fibersirup gold i stedet for, det fungerede fint. Det er helt sikkert ikke sidste gang den bliver lavet. Tak for lækre opskrifter Mette ?

    • Kære Lone
      Selv tak og tusind tak for din fine anmeldelse af æblekagen. Super god ide at bruge Sukrin Gold i stedet for. Det må jeg prøve – det er altid godt med alternativer.

  6. SUPER LÆKKER. Dejlig nem, hurtig og frisk æblekage. Jeg kom lidt ristede havregryn sammen med mandlerne.
    Ny favorit. 5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

    • Hej Jette
      Tusind tak for den flotte anmeldelse.
      Jeg er rigtig glad for, at du synes godt om rå æblekage. God ide med at komme lidt havregryn i “knasen”.

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here