Hvad er bone broth? Det spørgsmål får jeg ofte. Bone broth, fond, bouillon – alle ord dækker over det samme: en suppe kogt på ben og grøntsager.
Bone broth med kylling er suppe kogt på skroget og er ren eliksir for huden blandt andet på grund af det høje indhold af kollagen. Kollagen er et protein og er hudens hovedbestanddel. Jo ældre vi bliver, jo sværere har kroppen ved at producere kollagen. Og når alderen siger tæt på de 50, så begynder det at kunne ses, at kollagen-produktionen er dalende (oh no). Kollagen fås som kosttilskud, men et godt alternativ er at drikke bone broth eller at bruge den som smagsgiver i f.eks. gryderetter og supper.
Her får du opskriften på en god, sund og meget anvendelig fond. Lige efter opskriften kan du læse om, hvorfor bone broth er så sundt og få inspiration til retter, hvordan den kan anvendes. Du kan også læse om, hvordan du kan undgå madspild ved at lave kyllingefond/bone broth.
- 1 hel kylling eller suppehøne
- 3 gulerødder
- 2 stængler bladselleri (toppen kan også bruges)
- 1/2 fennikel (toppen kan også bruges)
- 1 løg (alm. eller rødløg)
- 2 stilke rosmarin (eller andre krydderurter, f.eks. timian)
- 2 fed hvidløg
- 2 laurbærblade
- 2 spsk æblecidereddike
- 10 hele peberkorn
- 2 tsk Himalayasalt
- Vand
- Porre (toppen kan også bruges)
- Pastinak
- Knoldselleri (toppen kan også bruges)
- Persillerod
- Squash
- Broccolistængler (undgå madspild)
-
Vask og rens kyllingen indvendig og kom den op i en stor gryde.
-
Hæld så meget vand i gryden, at kyllingen dækkes.
-
Tænd op under gryden og lad det koge op.
-
Når det koger, fjernes både skum og urenheder med en hulske.
-
Rengør, skræl og skær grøntsagerne i halve eller kvarte.
-
Kom grøntsagerne op i gryden.
-
Tilsæt æblecidereddike, krydderurter, laurbærblade, peberkorn og salt og skru ned for varmen.
-
Lad det simre ved lav varme en times tid, eller til kyllingen er mør.
-
Tag kyllingen op af gryden og pil det fine kyllingekød fra skroget.
-
Kom skroget op i gryden igen og lad suppen koge videre mellem 1 og 3 timer (gerne længere).
-
Hold øje med, at der hele tiden er vand/væske i gryden og kom mere vand i hvis nødvendigt.
-
Si suppen og køl af.
-
Hæld kyllingefonden på glas eller i bokse med låg.
-
Opbevar din bone broth i køleskabet i op til 7 dage eller i fryseren helt op til et år.
Du må meget gerne vurdere opskriften længere nede på siden ved at give mellem 1 og 5 stjerner. Og skriv gerne, hvad du bruger din bone broth til. Det er altid rart med inspiration.
Maden smager bedre med bone broth
Det er så meget nemmere at få maden til at smage godt med bone broth. Smagen bliver kraftfuld, dyb og intens og giver den så vigtige umami-smag. Umami er den 5. grundsmag, som tungen er i stand til at sanse. De øvrige grundsmage er sødt, surt, salt og bittert. Med en god bone broth kan du få supper, gryderetter og risotto til at smage af endnu mere og meget bedre.
Spis dig sund med bone broth med kylling
Bone broth med kylling indeholder flere unikke og letoptagelige næringsstoffer. Kollagen er et af dem og er specielt nærende for dine tarme, led, knogler, blodkar, hud og hår.
Kyllingefond (bone broth) er på listen over anti-inflammatorisk kost, og man mener, at den kan afhjælpe eller mindske fordøjelsesproblemer, allergier, ledsmerter og nogle former for gigt.
Undgå madspild med bone broth
Når du har kogt kyllingen og pillet kødet fra benene, koges skroget videre, og endnu mere saft, kraft og næring “trækkes” ud af råvarerne på den måde. Intet fra fjerkræet går til spilde, og det er bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed på et plan, hvor alle kan være med.
I stedet for at smide grøntsager ud, der har nået “sidste salgsdato” og er lidt triste, kan de med fordel koges med, når du laver bone broth. En genial måde at undgå madspild på.
Opskrifter med bone broth med kylling
Her på bloggen finder du flere retter, hvor bone broth indgår. Prøv at tjekke de her opskrifter ud:
som er nem at lave.
Det lyder så lækkert, jeg har lige sat en portion over for første gang 🙂
Jeg vil dog gerne vide om den skal koge uden låg eller med låg? Siden du skriver at man skal holde øje med at der hele tiden er vand nok i gryden?
Og når portionen er færdig, skal man så fjerne fedtet inden brug? Eller er noget af de gode ting gemt i fedtet?
På forhånd tak for en dejlig opskrift. Glæder mig til at smage når den her portion er færdig 🙂
Hej Marie
Beklager, at jeg ikke har svaret før nu.
Håber, at din bone broth var en succes.
Jeg tænker ikke, at der er specielt gode ting gemt i fedtet. Brug det hvis du har et ok forhold til fedt. Det giver jo en god smag. Men er du ikke fan af fedt, kan du nemt fjerne det, når “suppen” er blevet kold.
Jeg koger altid med låget på, men da det skal koge så længe, fordamper noget af vandet. Derfor er det en god ide at tjekke ind imellem, om der er væske nok i gryden.
De bedste hilsener fra Mette
Når skroget er pillet klip alle ben i stykker så man får alt saft og kraft med!
Det er en rigtig god ide. Tak for tippet Ludvig.
Jeg har prøvet mange Bone Broth opskrifter og denne opskrift er den bedste, jeg klippe ikke kyllinge benene men brækker dem.
Jeg bruger også opskriften til okse suppe, med 3 suppeben, 1 brækket kyllingeskrog og 500g oksekød af det billige. Ellers er opskriften den samme. Dog koger jeg suppen 6 timer.