Uhmm… Tomatsuppe Au Maison – husets tomatsuppe. De kolde måneder indbyder til dejlig varm suppe og her får du en af mine absolut favoritter.

Tomatsuppen er meget intens og fyldig både i smag og konsistens. Og så er den krydret uden at være stærk – en cremet suppe, der varmer hele kroppen.

Min tomatsuppe serveres her med et sprødt indslag – parmesanflager. Se opskrift længere nede på siden.

5 fra 1 stemme
Tomatsuppe med parmesanflager
Tomatsuppe Au Maison
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
1 t 20 min
Samlet tid
1 t 40 min
 
Ret: Forret, Hovedret, Suppe
Køkken: Middelhavet
Keyword: Tomatsuppe
Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 6 spsk olivenolie
  • 450 g bacon
  • 4 løg
  • 1 frisk chili (rød eller grøn)
  • 2 glas tomatpassata/mosede tomater (ca. 700 g pr. glas) (flåede tomater kan bruges)
  • 2 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 5 dl hønsefond/kyllingefond/bone broth (bouillon kan bruges)
  • 1 bundt korriander
  • 1 bundt persille
  • 2 tsk tørret oregano
  • 5-6 spsk kokossukker
  • 6 fed hvidløg
  • 5 dl piskefløde
  • 1 tsk Himalayasalt
Fremgangsmåde
  1. Bacon, løg og chili skæres i små tern og sauteres i olie i en stor gryde.

  2. Herefter tilsættes de mosede tomater, og det koges godt igennem.

  3. Gulerødder og persillerødder skæres i små tern og kommes i gryden sammen med hønsefonden.

  4. Det hele koges under låg ved svag varme i en time.

  5. Persille og korriander hakkes og kommes i suppen sammen med oregano. Lad det koge med i yderligere 10 minutter.

  6. Kokossukker og presset hvidløg koges med i 3 minutter.

  7. Piskefløden tilsættes for at suppen bliver rund og mild i smagen.

  8. Smag suppen til med salt og server suppen rygende varm eventuelt med sprøde parmesanflager og lidt brød.

Opskriftsnoter
  • Opskrift som hovedret: 5-6 personer
    Opskrift som forret: 10-12 personer

 

  • Brug lidt ekstra tid på at skære grøntsagerne ekstra fint ud. Det gør suppen endnu mere lækker, og du vil ikke fortryde det ekstra arbejde, når først du sidder klar med en skål rygende varm suppe.

 

Tomatsuppe med parmesanflager
Tomatsuppe med sprøde parmesanflager

Hønsefond/bone broth

Du kan selv lave din hønsefond/bone broth, og det er ret nemt. Ofte koger jeg den selv, men ind imellem hopper jeg også over, hvor gærdet er lavest, og køber hønsefond/bonebroth hos min slagter. At bruge hønsefond gør suppen mere intens, rund og smagfuld i smagen, men almindelig hønsebouillon kan også sagtens bruges.

Sprøde parmesanflager som tilbehør

Hvis det skal være ekstra lækkert, kan du servere sprøde parmesanflager til suppen. Her får du opskriften:

5 fra 1 stemme
Tomatsuppe
Sprøde parmesanflager
Forb. tid
5 min
Samlet tid
5 min
 
Ret: Tilbehør
Køkken: Italiensk
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 75 g parmesan
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  2. Riv parmesan-osten og læg den i baner på bagepapir eller i et fad med slip-let-overflade og bag flagerne i 8-10 minutter eller indtil, de er lysebrune og sprøde.

Din mening er vigtig

Jeg vil blive glad for at høre din mening om opskriften på tomatsuppe Au Maison, så efterlad gerne en vurdering nedenfor.

Tomatsuppe
Tomatsuppe med parmesanflager

Andre suppeopskrifter her på bloggen

Er du frisk på at afprøve andre af mine suppeopskrifter, kan jeg anbefale nem broccolisuppe, hvor der også anvendes bone broth/hønsefond, som er god smørrelse for tarmene. Der er også opskriften på thaiinspireret græskarsuppe, som indeholder masser af grøntsager og lækre asiatiske krydderier.

3 kommentarer

  1. Muligvis den bedste tomat suppe jeg har smagt. Den kommer i hvert fald meget tæt på. Vil klart anbefale den til andre.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here