Ugens madtip handler i denne uge om mikrogrønt.

Hver uger skriver jeg et madtip til læserne på Dragoernyheder.dk, og det vil jeg selvfølgelig også gerne dele med dig.

Ugens madtip – Mikrogrønt i din vindueskarm

Længes du også efter forår? Det gør jeg og har derfor inviteret foråret indenfor i min vindueskarm.
 
Mikrogrønt er en rigtig nem og hyggelig måde at få følelsen af, at foråret er på vej, og det hele snart begynder at pible op af jorden, og der skyder grønne knopper frem på buske og træer. Men med den kulde vi har i øjeblikket, må vi nok vente lidt endnu. 
 

Så i dag og høst til påske!

 
Mikrogrønt - Karse klar til at blive høstet
Mikrogrønt – Karse klar til at blive høstet
Vi kender alle sammen de små karsefrø, der spirer og bliver så fine og grønne. Det tager en uges tid, og så er karsen klar til at blive høstet. Karsen kan f.eks. bruges til at pynte rugbrødsmadderne eller anvendes i en hjemmelavet æggesalat, som vil være helt perfekt på påskebordet.
 
Æggesalat med karse
Æggesalat med karse
Hjemmelavet æggesalat (perfekt på påskebordet) – tryk her for at få opskriften
 
At dyrke mikrogrønt i vindueskarmen er et sjovt og hyggeligt projekt, der kan laves sammen med børnene eller børnebørnene. Det er en fornøjelse at følge med i, at de små frø spirer og vokser. Og så smager det bare 100 gange bedre, når det er hjemmedyrket.
 
Der er et hav af muligheder for at dyrke mikrogrønt i vindueskarmen. Her giver jeg bare et par ganske få bud. Udover almindelig karsefrø, der er mild i smagen, er chiafrø også geniale. Det tager lidt længere tid med chiakarse. Her skal du nok regne med, at det varer omkring 14 dage før, de små frø spirer og er klar til høst. Chiakarse er lidt krydret i smagen.
 
 Prøv også at dyrke små radisespirer. De er så smukke i farven. Dem er jeg personligt ret vild med. Eller hvad med basilikum, rucola eller sennep?
 
Radisespirer - Mikrogrønt
Radisespirer – Mikrogrønt – næsten klar til at blive høstet
Tomat med radisespirer - Mikrogrønt
Tomat med radisespirer – Mikrogrønt
Det eneste, du skal bruge, er:
 
?Frø
?Vat
?Vand
?Beholder
?Husholdningsfilm (eventuelt)
 
 
Fremgangsmåde:
  1. Læg et stykke bomuldsvat eller vatrondeller i bunden af din beholder (f.eks. et lille fad, en tallerken eller et glas), hvor du vil have dit mikrogrønt til at vokse.
  2. Gennemvæd vattet ved at hælde koldt vand på.
  3. Drys dine frø ud på vattet. De skal ligge forholdsvis tæt.
  4. Du kan eventuelt lægge et stykke film løst over uden at lukke tæt til. Det vil få lidt samme effekt som et drivhus. Det holder på fugten, og der bliver lidt varmere derinde, og hele processen går lidt hurtigere.
  5. Stil dit kommende mikrogrønt lyst, f.eks. i vindueskarmen.
  6. Følg med spænding hvordan de små frø begynder at spire og vokser sig flotte og tætte.
  7. Fugt eventuelt vattet i løbet af den næste uges tid, hvis det bliver nødvendigt. Hvis du har en forstøver, er det en god ide at bruge den.
  8. Når din chiakarse, almindelig karse eller radisespirer er blevet flot og tæt, er den klar til høst og nydelse.
 
Husk at så en ny omgang 🙂 
 
Rigtig god fornøjelse med dit mikrogrønt – lad det gro!
 
 
Chiafrø - Mikrogrønt
Chiafrø – Mikrogrønt – klar til høst om ca. 14 dage
På min hjemmeside finder du flere opskrifter, hvor et drys mikrogrønt vil gøre sig godt, og du skal være mere end velkommen til at give siden www.dethandlermestommad.dk et besøg.
 
Du finder også Det Handler Mest Om Mad på facebook, hvor jeg flere gange om ugen kommer med inspiration til morgenmad, salater, middagsretter og meget andet.
 
Jeg ønsker dig en rigtig god uge med masser af madglæde.
 
Mette Forman
Madblogger
Omtale i medierne
Omtale - Det Handler Mest Om Mad - logo

 

 

Tryk på banneret herunder, hvis du vil se hele den nye serie fra Christian Bitz, hvor hver del er hel unik. Jeg er vild med de flotte farver!

Indlægget indeholder affiliatelinks.

2 kommentarer

    • Dejligt, at jeg kan inspirere Lisa 🙂 Rigtig god fornøjelse med jeres mikrogrønt. Det er så hyggeligt 🙂

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here