Sund booster med gulerod er en af mine favoritter, og jeg er helt vild med farven. Det er lidt i perioder, jeg finder min saftpresser frem – og når jeg gør, nyder jeg hver en dråbe. Lige i øjeblikket bliver der kørt en del kilo frugt og grøntsager igennem juiceren, og ofte er det den smukke sundhedsbooster med gulerødder og æbler, som smager virkelig dejlig. Den er ret simpel og kræver kun få ingredienser, der alle er nemme at få fat i hos din grønthandler eller i dit supermarked.

Gulerødders fortræffeligheder

Gulerødder er en billig grøntsag og indeholder ganske få kalorier. Gulerødder indeholder store mængder A-vitamin og masser af kostfibre, som er godt for fordøjelsen. Beta-caroten er det stof, der gør gulerødder orange og er en fedtopløselig kraftfuld antioxidant. Jeg vil derfor anbefale, at du supplerer med en eller anden form for fedt, når du indtager gulerødder. Du kan f.eks. spise lidt mandler til din smukke sundhedsbooster, eller du kan komme en skefuld god koldpresset olie i din drik. På den måde kan din krop meget nemmere optage alt det gode fra gulerødderne.

Æblers fortræffeligheder

Lige under skrællen på æblerne sidder en masser C-vitaminer. Derfor skal du ikke skrælle æblerne og heller ikke fjerne kernehuset. Det gør det endnu nemmere at lave friskpresset juice med æbler – og samtidigt bliver din drik endnu sundere 🙂

Ingefærs fortræffeligheder

Ingefær er næsten et vidundermiddel og har gennem århundreder været brugt i madlavning og som medicin. Udover at det smager rigtigt godt, er ingefær kendt for bl.a. at reducere inflammation i kroppen. Ingefær indeholder store mængder vitaminer og mineraler.

Sund booster med gulerod, æble og ingefær

 

5 fra 1 stemme
Sund booster med gulerod, æble og ingefær
Sund booster med gulerod
Ret: Drinks, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: gulerodsdrik, gulerodsjuice
Antal: 4 glas
Ingredienser
  • 1 kg gulerødder
  • 800 g æbler
  • 40 g ingefær
  • Evt. isterninger
Fremgangsmåde
  1. Skyl gulerødder, æbler og ingefær.

  2. Skær enderne af gulerødderne.

  3. Halver æblerne. Du behøver ikke at fjerne kernehusene.

  4. Skær ingefæren i to eller tre stykker.

  5. Kør på skift lidt æbler, gulerødder og ingefær igennem din juicer, saftpresser eller slowjuicer.

  6. Hæld sund booster i glas og kom eventuelt et par isterninger i.

  7. Server straks.

Opskriftsnoter
  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om sundbooster med gulerod, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.
  • Når du juicer dine grøntsager og frugter, er det en god ide, at drikke det med det samme for at få mest ud af de vitaminer og mineraler, som er i. Efter en halv times tid begynder alt det gode i drikken at forsvinde.

  • Drik meget gerne drikken med sugerør for at undgå syreskader på tænderne.

 

Her på bloggen finder du opskrifter på andre sunde drikke. Jeg kan .f.eks. anbefale den forfriskende alkoholfri champagne, som også kræver en juicer eller saftpresser.

 

9 kommentarer

  1. Denne drik er blevet en gude drik på adressen. Som morgenmad, eller om aftenen når jeg trænger til noget sødt og opfriskende uden at være for mættende.

    • JAAAA… Flere fans – FANTASTISK. Jeg er helt enig i, at farven er så smuk – lige til at blive glad af. Tusind tak for alle stjernerne Anette 🙂

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here