Persillepesto med pecorino og solsikkekerner kan bruges som en marinade til kød, til fisk, dressing på salater, som dip eller som smørrelse på en sandwich i stedet for smør eller mayo. Pestoen smager virkelig godt og kan bruges til at tilføre din mad masser af smag. Persillepesto kan pifte en hver ret op.

Prøv f.eks. at vende blomkålsbukker, der har fået et hurtigt opkog, i persillepestoen. Små nye kartofler eller pasta vendt i pesto, smager også skønt.

Det er nemt at lave persillepestoen, og det tager under fem minutter.

Du kan erstatte solsikkekerner med pinjekerner, men solsikkekerner er langt billigere og ligeså sunde.

Pecorino er en slags parmesanost, og de minder meget om hinanden både i konsistens og udseende.

Persille hjælper med at regenerere cellerne i kroppen, og persille er rig på mineraler, der hjælper kroppen med at fjerne giftstoffer. Persille indeholder c-vitamin, som styrker immunforsvaret. Der er derfor ingen grund til at holde igen med at spise persille.

Persillepesto med pecorino og solsikkekerner
Forb. tid
5 min
 
Ret: Tilbehør, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: Persillepesto
Antal: 2 dl
Ingredienser
  • 1-2 fed hvidløg
  • 40 g persille (f.eks. bredbladet) (eller basilikum)
  • 8 spsk olivenolie
  • 35 g pecorino (ost)
  • 4 spsk solsikkekerner
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 knivspids Himalayasalt
Fremgangsmåde
  1. Skyl persillen og hak den groft.

  2. Alle ingredienserne kommes i en minihakker og køres indtil persillepestoen er hel jævn.

  3. Er du ikke ejer af en minihakker, kan du lave persillepesto i en morter.

  4. I så fald hakkes persille og solsikkekerner fint, og hvidløget presses i en hvidløgshakker.

  5. Pecorinoen rives på et rivejern.

  6. Det hele kommes op i en morter og males med støderen til pestoen er jævn.

Opskriftsnoter
  • Du kan bruge samme opskrift og fremgangsmåde, hvis du i stedet vil lave basilikumpesto. Du udskifter bare persille med basilikum.

 

  • Du må MEGET gerne give en vurdering af opskriften længere nede på siden. Du kan give mellem 1-5 stjerner og knytte en lille kommentar til.

 

Persillepesto
Persillepesto med pecorino og solsikkekerner

Persillepesto hele året – ramsløgspesto i foråret

I det tidlige forår pibler det op fra skovbunden med ramsløg – fra marts måned til juni måned. De små fine blade er sundere end almindelig hvidløg og kan også bruges til en lækker pesto. Her finder du opskrift på ramsløgspesto.

Hjemmelavet ramsløgspesto
Hjemmelavet ramsløgspesto

 

 

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here