Reklame for Det Italienske køkken

Italiensk antipasti og romantik var hvad vores aften stod på, da vi i hjemlige omgivelser forkælede os selv og hinanden med god mad og vin.

Min mand og jeg arbejder ofte forskudt, og derfor trængte vi til at fokusere på hinanden, hvor vi endelig havde tid sammen. Jeg havde taget opgaven med at finde på, hvad vi skulle lave, og det tog mig ikke mange sekunder at finde ud af, at det skulle være noget med MAD 🙂 Det blev en aften, hvor det bare var os to med tid til snak og fordybelse. Der var lagt op til en hyggelig aften med masser af stearinlys, god musik og hverken tv eller computer blev tændt. En af de RIGTIG gode vine blev trukket op.

Artiskokcreme og sort oliventapenade
Italiensk antipasti – Artiskokcreme og sort oliventapenade

Jeg havde købt lidt italienske specialiteter (total luksus) og kvaliteten var uden sammenligning med noget, jeg tidligere havde smagt. Jeg havde gjort det nemt for mig selv og havde bestilt artiskokcreme, sort oliventapenade og en flaske rødvin på webshoppen www.detitalienskekøkken.dk Artiskokcremen var så fin og mild i smagen, og konsistensen var lækker cremet. Oliventapenaden var rund og delikat i smagen og begge dele var ren nydelse.

Antipasti
Italiensk antipasti for to

Planen var, at der ikke skulle bruges en masse tid i køkkenet, så valget faldt på et par skiver Coppa Toscana (skinke), en spegepølse med trøffel og en med fennikel nede fra slagteren og et stykke ost, som jeg havde købt et par dage tidligere, da jeg var en tur i Sverige – bare lidt men godt. Det krævede næsten ingen forberedelser – kun lidt tid på anretningen.

Det eneste, jeg selv lavede på dagen, var en portion af de fantastiske saltmandler, som er så nemme at lave og helt uundværlige, når den står på antipasti. Opskriften får du ved at trykke her. De skulle kun have 20 minutter i ovnen og passede sig selv.

Verdens nemmeste saltmandler
Det handler mest om mads opskrift på verdens nemmeste saltmandler

Jeg har næsten altid syltede rødløg i køleskabet, og dem spiste vi sammen med osten. Det er bare en super kombi. Link til opskriften på syltede rødløg får du lige her. Nydelsen var stor, og vi havde en rigtig dejlig aften. Vi fik ordnet hele verdenssituation (næsten) og fik grint og hygget os en masse.

Kan varmt anbefale italiensk antipasti og romantik 🙂 Jeg er allerede gået i tænkeboks for at finde ud af, hvad temaet for vores næste romantiske aften skal være.

 

Vin og ost
Vin og ost

Husk at abonnere på nye indlæg længere nede på siden, hvis du gerne vil modtage mails, når jeg udgiver nye opskrifter eller blogindlæg.

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here