Brændende kærlighed med broccolimos er en lidt sundere og lidt nemmere version af den gamle elskede klassiker med kartoffelmos. Retten er oplagt til hverdag, hvor der ofte ikke er så meget tid til at stå i køkkenet. Og som ekstra bonus er det også billig aftensmad.

Broccoli er godt for din sundhed

Broccoli hører til den meget sunde gruppe af grove grønne grøntsager. Broccoli indeholder mange kostfibre, og er derfor god for fordøjelsen. Derudover indeholder den mange gavnlige vitaminer og mineraler. Broccoli skal tilberedes så lidt som muligt for at bevare alle sundhedsfordelene. Hæld de frosne broccoli i en gryde med kogende vand tilsat Himalayasalt og lad dem kun lige blive gennemvarme – når vandet koger igen ca. 2 minutter. På den måde beholder den også den flotte grønne farve.

Syltede rødløg som tilbehør

Prøv at servere syltede rødløg til den brændende kærlighed i stedet for syltede rødbeder. Det smager dejligt og kan laves på under 15 minutter. Her på bloggen finder du en version uden sukker.

Du kan læse mere i ugens madtip på DragørNyheder.dk

5 fra 1 stemme
Brændende kærlighed med broccolimos
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
25 min
 
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: Brændende kærlighed, Broccolimos
Antal: 2 personer
Ingredienser
Brændende kærlighed
  • 2 løg
  • 25 g smør
  • 300 g bacon i tern
Broccolimos
  • 800 g broccoli (frost) (økologisk) (2 ps. a 400 g)
  • Himalaysalt
  • 50 g smør
Pynt
  • 1 bundt persille (hakket)
Tilbehør
  • Syltede rødløg
Fremgangsmåde
Brændende kærlighed
  1. Pil løgene og halver dem. Skær herefter de halve løg i skiver.

  2. Varm op under en lille stegepande og kom smør på.

  3. Når smøren er smeltet, kommes løgene på.

  4. Lad dem stege ved middelhøj varm. De skal ikke steges brune men bløde. Det tager ca. 10 minutter.

  5. Tag løgene af panden og stil dem til side.

  6. Kom bacontern på panden og steg dem sprøde ved lidt højere varme end løgene.

  7. Når baconen er fin brun og sprød, kommes de bløde løg tilbage på panden med bacon og det hele varmes et øjeblik.

Broccolimos
  1. Bring en gryde med vand i kog og kom godt med salt i.

  2. Hæld de to poser frosne broccoli i gryden med vand.

  3. Giv broccolien et hurtigt opkog ved høj varme og si herefter vandet fra.

  4. Kom smør i gryden og bagefter de afdryppede kogte broccoli.

  5. Rør broccolien til mos med en stavblender et kort øjeblik og server med bacon og løg.

Opskriftsnoter
  • Anret den varme broccolimos med bacon-løg-blandingen oven på og drys med hakket persille. Server syltede rødløg til. Rigtig god fornøjelse.

 

  • Husk, at du kan vurdere opskriften længere nede på siden. Du kan give opskriften mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en lille kommentar.

 

Brændende kærlighed

Brændende kærlighed er en gammel dansk ret som er ret simpel. Oprindelig er retten med kartoffelmos, stegte løg og bacon, og ofte serveres der syltede rødbeder til. Retten er nem at lave og oplagt for nybegyndere i et køkken.

3 kommentarer

  1. “Mor, er der ikke mere tilbage?”. Mine drenge på hhv. 3 og 6 år spiste det med stor appetit. Jeg har lovet dem at lave det igen i weekenden – og denne gang skal jeg nok lave rigeligt, ha ha. Tak for opskriften! 🙂

    • Sikken en FANTASTISK tilbagemelding. Hvor er det godt, at begge dine børn er vilde med Brændende Kærlighed anno 2020.
      Det er en god ide at lave rigeligt næsten gang 🙂 Rigtig god fornøjelse og nyd maden.

Skriv en kommentar

Vurdering af opskrift




Please enter your comment!
Please enter your name here