Verdens nemmeste saltmandler – intet mindre. De er super lækre sammen med en velkomstdrink eller som snack en fredag aften til Vild med Dans, eller hvad du hygger dig med.
Saltmandler kan serveres sammen med en aperitif før middagen, som en snack når du er lækkersulten eller hakket ovenpå salater som det sprøde element. Du kan f.eks. komme salte mandler oven på en lækker vintersalat med grønkål. Du kan også drysse hakkede salte mandler over avocado med chiliolie.
Jeg serverer ofte den sprøde snack sammen med gode oste og velsmagende pølser og pateer.
Saltmandler er den perfekte værtindegave
Det er lige før min familie og vennekreds kan finde på at invitere mig på besøg i håbet om, at der følger et glas saltmandler med – salte mandler er nemlig også geniale som værtindegave, og så nemme at lave, at du kan gøre det en halv time før, du skal ud af døren. Hæld saltmandlerne i et fint glas, og så er du sikker på at blive populær hos værtinden.
- 200 g mandler
- 1 spsk olivenolie
- Rigeligt Himalayasalt (kværnet)
-
Tænd ovnen på 170 grader.
-
Mandler, salt og olie blandes i en skål.
-
Hæld mandlerne ud på en bageplade/bradepande med bagepapir.
-
Drys eventuelt mandlerne med yderligere salt (efter smag).
-
Bag mandlerne midt i ovnen i 20 minutter.
-
Lad dem afkøle på bagepladen.
-
Prøv at smage på en af mandlerne, mens de er varme/lune og drys med mere salt, hvis du synes, det er nødvendigt.
-
Hæld de salte mandler på glas med tilsluttet låg og opbevar dem der, hvis de ikke spises med det samme – ADVARSEL: Det kan let ske!
- Det er vigtigt ikke at spare på saltet!
- Opskriften er nok til 4-6 personer.
- Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om verdens nemmeste saltmandler, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.
Lagom mycket sälta och mycket goda.
Ja, de er gode, når man trænger til noget salt. Tak for stjernerne Mia 🙂
Super nem snack som fx. kan nydes inden middagen eller til godt øl.
Helt sikkert – de er så nemme at lave og perfekte til “before dinner”.
Nu drikker jeg ikke øl, men kan sagtens forestille mig, at saltmandlerne passer godt til et krus øl. Jeg foretrækker et glas bobler 🙂
Lækker snack der passer til en drink både med og uden alkohol? en snack for både voksne og børn?
HELT VILDT lækre snacks. Da vi lavede dem hos os, nåede de aldrig fra bagepladen og over i opbevaringsglasset, så vi måtte lave en ny portion. Heldigvis er det super nemt 🙂
Super lækre snack, nemt til madpakken og så er det hurtig at lave.
Man bliver afhængig af dem…
Griner… ja, man kan godt blive afhængig af de her saltmandler 🙂 Det er godt at have et glas på lager, hvis lysten til en snack melder sig eller som det sprøde element i en lækker salat.
Endelig fik jeg prøvet dem. De er super skønne, og jeg glæder mig til at sætte dem på bordet i morgen aften, når de gamle legekammerater fra Hvidovre/Præstemosen kommer på besøg.
Ja, de er skønne ik’? Jeg håber, at de gamle legekammerater var vilde med saltmandlerne 🙂
Hvor længe mon de holder sig sprøde i et lukket glas?
Tænker at lave nogle til på fredag. Overvejer dog at smutte mandlerne, har lige hentet friske marconamandler.
Hej Irene
Wauw, det må være luksus luksus-udgaven af saltmandler, du skal lave. Det får jeg helt lyst til at prøve også. Ofte ryger saltmandler ret hurtigt her hjemme, men jeg har da prøvet en enkelt gang at gemme dem i glas med tæt sluttet låg 4-5 dage, hvor det ikke gik ud over kvaliteten. Jeg vil blive glad for at høre om resultatet. Rigtig god fornøjelse.
De er vanedannende i den smuttede udgave. De friske mandler, jeg har, er ret lette at smutte.
Hvor får du fat i friske mandler Irene?
Super lette at lave og nærmest uundværlige grofthakkede som topping på spidskålsalat med æbletern og lidt olivenolie
Ja, det er ingen sag at lave saltmandler selv 🙂 Det lyder lækkert med mandlerne grofthakket på spidskålssalat.
De er super lækre, hvis man lige skal have en lille men sund snack, og også fantastiske til en kold sommerdrink her i varmen?.
ALT for gode! Prøver at lade være med at lave dem for tit, for de forsvinder alt for hurtigt
Min smagte brændte, selvom jeg tog dem ud efter 13 minutter. Mystisk.
Øv Signe.
Havde du ovnen på varmluft eller almindelig ovn?