Jeg varierer ofte mellem greenie og æg til morgenmad. At spise greenie til morgenmad er en rigtig god start på dagen, og så bliver der allerede fra dagens start gjort et ordenligt indhug i dagens grøntsagsration. Her får du en af mine varianter. Hvis du bliver nysgerrig på at begynde dagen som mig, kan du finde opskrift på grøn bowle her.
Opskrift til 2 personer
Ingredienser
400 g frosne grønne bønner (økologiske)
1 avocado
1 hel citron (økologisk)
20 dråber stevia med chokoladesmag
2 spsk kokosolie
2 dl koldt vand
3 scoop Clean Lean proteinpulver med vaniljesmag
Frisk mynte
Frisk citronmelisse
Fremgangsmåde
- Det hele kommes i en kraftig blender og blendes, indtil du har en lækkert “soft ice”.
- Hæld morgengreenien op i to skåle og pynt med dine favorit-toppings. Jeg kan f.eks. godt lide: Hakkede mandler, goribær, skovsyre, chokoladenibs, kokos, bipollen og frisk mango. En god granola er også lækkert.
Du kan nemt holde dig mæt i 3-4 timer på sådan en portion.