Site icon Det handler mest om mad

Lækker salat med blåbær og cashewnødder

Lækker salat med blåbær og cashewnødder er en nem og frisk grøn salat, der kan bruges som tilbehør til hvilken som helst ret. Du kan f.eks. servere salaten til stegt kød, ovnbagt laks eller til meatza med oliven og artiskok. Prøv også at servere salaten til grillede hakkebøffer med frisk salvie.

Ingredienserne til salaten fås hele året rundt og kan derfor serveres, hver gang en let salat passer ind.

 

Cashewnødder er en god kilde til sunde fedtstoffer, og så indeholder de både jern, kalium, magnesium og zink.

Blåbær har en positiv effekt på synet, og så indeholder de små bær mange antioxidanter.

5 fra 5 stemmer
Salat med blåbær og cashewnødder – sommersalater
Lækker salat med blåbær og cashewnødder
Forb. tid
10 min
 
Ret: Salat, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: Salat med blåbær, salat med blåbær og cashewnødder, Salat med cashewnødder
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 1 bakke/pose blandede spæde salatblade
  • 2 små/slanke gulerødder
  • 1/2 agurk (flækket på langs)
  • 1 lille bakke blåbær
  • 1 STOR håndfuld cashewnødder med salt
  • Evt. fetaost
Fremgangsmåde
  1. Skyl de spæde salatblade i koldt vand og læg dem på et rent viskestykke for at tørre. Alternativt kan bruges en salatslynge.

  2. Skræl gulerødderne.

  3. Skyl blåbær og agurk.

  4. Skrab kernerne ud af agurken med en teske og skær derefter den halve agurk i skiver.

  5. Skræl gulerødderne med en kartoffelskræller, så du får nogle fine strimler.

  6. Kom de spæde salatblade i din salatskål.

  7. Kom herefter agurk, gulerødder og blåbær ovenpå salatbladene.

  8. Til sidst og lige inden serveringen drysses de salte cashewnødder på salaten.

Opskriftsnoter
  1. Server eventuelt små fetatern til salaten (jeg kan god lide gedefeta) - det er lækkert!

  2. Du kan hælde et par dråber god olivenolie og lidt granatæbleeddike over salaten i stedet for dressing. Granatæbleeddike bruger jeg også i min broccolisalat med tranebær.

 

 

Køkkenudstyr:

Skærebræt

Køkkenkniv

Dørslag/si og viskestykke ELLER salatslynge

Kartoffelskræller

Salatskål eller fad

 

Fik du prøvet opskriften?

Når du har prøvet opskriften, vil jeg blive glad for at høre din mening. Skriv gerne en kommentar længere nede på siden. Du kan vurdere opskriften ved at give mellem 1 og 5 stjerner.

Du må meget gerne tagge @dethandlermestommad på Instagram.

Lækker og nem salat med blåbær og cashewnødder

Her på bloggen finder du andre spændende salater, som kan bruges som tilbehør eller som frokostretter. Prøv at tjekke de her salater ud:

Salat med rucola og feta

Sommersalat med vandmelon og feta

Simpel tomatsalat med balsamico

Forførende salat med jordbær

 

Siden indeholder reklamelink.

 

Exit mobile version