Site icon Det handler mest om mad

Rødkålssalat med granatæblekerner

Rødkålssalat med granatæblekerner

Rødkålssalat med granatæblekerner

Rødkålssalat med granatæblekerner og appelsin er smuk og smagfuld tilbehør til julemaden, Mortens Aften og hele vinterhalvåret. Her er der tale om mad, der vækker alle sanserne, og særligt skal fremhæves de friske granatæblekerner, der fylder munden med små sur/søde eksplosioner.

Ofte vælger jeg rød spidskål til mine salater i stedet for rødkål, men i salaten her får rødkålen selskab af søde dadler og frisk frugt, som er en perfekt salatkombination.

De fem grundsmage

Vi kommer hele smagspaletten rundt med den her rødkålssalat. Let bitterhed fra rødkålen, frisk syrlighed fra appelsin og granatæble, sødme fra de skønne bløde dadler, salt og umami fra valnødder.

En sand vitaminbombe

Rødkål indeholder masser af kostfibre og er rig på C-vitamin og K-vitamin, og måske kan bitterstofferne i rødkålen mindske risikoen for brystkræft. Derudover har den anti-inflammatoriske egenskaber. Det vil sige, at rødkålen kan hjælpe med er bekæmpe betændelsestilstande i kroppen.

Granatæbler, appelsiner og valnødder er på listen over superfoods. Kort fortalt er superfoods fødevarer, der har et ekstra højt indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter. 

Rødkålssalat med granatæble
5 fra 10 stemmer
Rødkålssalat med granatæblekerner
Forb. tid
15 min
 
Ret: Salat, Tilbehør, Vegetarisk
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: rødkålssalat
Antal: 8 personer
Ingredienser
Salat
  • 1 lille rødkål (ca. 900 g)
  • 10 stk. tørrede (bløde) dadler
  • Saften fra 1 appelsin
  • 2 spsk nøddeolie (f.eks. macadamia-olie eller valnøddeolie)
  • Himalayasalt og friskkværnet peber
  • Kernerne fra 1 stk. granatæble (kan købes klar til brug)
  • 2 store appelsiner
Pynt
Fremgangsmåde
  1. Snit rødkålen MEGET fint. Jo finere, jo mere lækker bliver salaten.

  2. Fjern stenene fra dadlerne og skær dem i meget små stykker.

  3. Bland en marinade af appelsinsaft, macadamiaolie, salt og peber.

  4. Bland rødkål, dadler og marinade og lad det trække - gerne et par timer.

  5. Brug en skarp kniv til at fjerne skrællen på appelsinerne. Skær så meget af skrællen, at du også fjerner den hvide hinde på appelsinerne.

  6. Del appelsinerne i både eller skær dem ud i filetter. Du kan eventuelt skære det fine kød i mindre stykker.

  7. Lige inden serveringen blandes rødkålen med appelsinbåde/appelsinfiletter (i tern) og granatæblekerner. Gem lidt til pynt.

  8. Pynt rødkålssalaten med valnødder, appelsin og granatæblekerner.

Opskriftsnoter

Du kan sagtens klargøre salaten et par timer eller mere før den skal serveres. Vent dog med at pynte den til lige før serveringen.

 

 

Køkkenudstyr:

Skærebræt

Køkkenkniv

Saftpresser

Røreskål

Grydeske

Evt. salatskål eller fad

Evt. salatbestik

 

 

Fik du prøvet opskriften?

Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om opskriften på rødkålssalat med granatæblekerner, så efterlad gerne en vurdering længere nede på siden (det tager kun et øjeblik). Du kan give opskriften mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en lille kommentar.

Du kan også tagge @dethandlermestommad på Instagram.

Rødkålssalat juleaften

Skal anden, flæskestegen og medisteren have ny ledsager juleaften, er min helt klare anbefaling, at den her meget forfriskende rødkålssalat serveres som et supplement eller alternativ til den klassiske julerødkål. Rødkålssalaten er et frisk indspark til den lidt tunge og fede julemad. Salaten passer perfekt som tilbehør til både andesteg og flæskesteg. Mangler du opskriften på saftig flæskesteg med sprøde svær, trykker du bare på linket her.

Mortens Aften

Jeg serverer både salaten juleaften og Mortens Aften. Ofte vælger jeg Madbandittens opskrift på langtidsstegte andelår Mortens Aften. Andelårene er super nemme at lave og passer sig selv i ovnen, mens jeg ordner andre gøremål. Andelår tilberedt på den måde bliver dejlig møre og lækre, og kødet falder næsten af benene.

Forslag til andre vintersalater

Af andre vintersalater kan jeg anbefale dig at tjekke de her opskrifter ud:

grønkålssalat med syltede rødløg og saltmandler
syrlig vintersalat med grønkål
grønkålssalat med æbler og salte mandler
grønkålssalat med pærer
wannabe waldorfsalat

 

 

Siden indeholder reklamelink.

 

Exit mobile version