Site icon Det handler mest om mad

Torsk i fad med tomater og porrer

Torsk i fad med tomater og porrer er hurtigt lavet. Det tager under en halv time at tilberede,  og det er derfor en rigtig god ret på hverdage, hvor vi ofte bruger kortere tid i køkkenet.

Torsk i fad er en nem måde at spise fisk på. Det er en let ret, som ikke ligger tungt i maven.

Sæson for torsk

Torsk er bedst i vinterhalvåret og foråret. Man siger, at måneder med “r”, er sæson for torsk (september, oktober, november, december, januar, februar, marts og april). Torsk er mild i smagen, kødet er hvidt og fast og falder i flager, og så indeholder torsk både omega 3 og 6. Torsk er en god kilde til sunde proteiner.

Skønne tomater

De fleste grøntsager er sundest rå, men det forholder sig anderledes med tomater. Tomater indeholder lycopen, som er en stærk antioxidant. Lycopen optages bedst i kroppen, når det har været varmebehandlet, som her i torsk i fad med tomater og porrer.

 

 

5 fra 9 stemmer
Torsk i fad med tomater og porrer
Torsk i fad med tomater og porrer
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
30 min
 
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: Torsk i fad, Torsk i fad med tomater og porrer
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 4 stykker torskefilet (f.eks. torskeloins)
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 store porrer (eller 3 små)
  • 500 g små tomater
  • 1,5 spsk frisk eller tørret timian (prøv f.eks. citrontimian)
  • 1 dl hvidvin
  • Lidt Himalayasalt
  • En smule friskkværnet peber
Tilbehør
  • Lime skåret i både
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200° varmluft.

  2. Skyl tomaterne og skær dem i halve.

  3. Skær et kryds ned gennem toppen af hver porre og skyl dem grundigt, så der ikke sidder jord på.

  4. Skær porrerne i tynde skiver/ringe.

  5. Bland tomater, porrer, timian, salt, peber og olivenolie sammen og kom det i et ildfast fad.

  6. Hæld hvidvin over grøntsagerne.

  7. Sæt fadet i ovnen i 5 minutter.

  8. Læg torskefileterne ovenpå tomater og porrer og drys salt og lidt peber på fisken.

  9. Bag videre i 15 minutter.

  10. Server limebåde til, så man selv kan bestemme mængden af limesaft.

Fik du lavet opskriften?

Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om torsk i fad med tomater og porrer, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden. Her kan du give mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en lille kommentar.

Du må også meget gerne tagge @dethandlermestommad på Instagram.

 

Vil du gerne spise mere fisk?

Hvis du gerne vil spise mere fisk, kan jeg anbefale dig at se nærmere på opskriften på en anden nem middagsret nemlig sesamstegte rødspættefileter. Eller hvad med en lækker cremet jordskokkesuppe med stegt torsk og persilleolie – en rigtig lækker nordisk ret. Hvis vi bevæger os mod det asiatiske himmelstrøg, er der en thaisuppe med rød karry og laks MUMS!

Du kan også prøve de populære opskrifter på torskerognssalat med forårsløg eller lækker rejesalat, som er to gode frokostsalater.

Lige her til sidste får du to spændende forretter sprøde chips med frisk stenbiderrogn eller delikate hapsere med edamame-hummus, røget laks og porreaske.

 

 

Exit mobile version