Site icon Det handler mest om mad

Raw chokoladekage

Raw chokoladekage

Raw chokoladekage

Raw chokoladekage når det er bedst – Er du en sucker for chokolade, kan jeg love dig, at du bliver tilfredsstillet, når du nyder den her ALT FOR LÆKRE raw-kage. Kagen er smagfuld og intens af chokolade og sødmefuld af dadler. Den cremede glasur smager næsten syndig, og de rå cacaonips giver lidt crunch til den ellers bløde brownie. Et lille stykke og dine smagssanser vil danse af glæde.

Fyld din krop op med det, den har godt af og føl glæden!

Kakaoen har en blodtrykssænkende effekt, og den booster dit serotonin-niveau, som er et lykkehormon i hjernen. Dadlerne indeholder A-vitamin og magnesium. Nødderne indeholder E-vitamin og er med til at bekæmpe det dårlige kolesterol i blodet.

Kagen indeholder hverken æg, mel, sukker eller mælkeprodukter.

Raw chokoladekage

 

5 fra 7 stemmer
Raw chokoladekage
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
1 t
Samlet tid
1 t 20 min
 
Ret: Kage
Keyword: raw cake, raw kage
Antal: 8 stykker kage
Ingredienser
Bund
  • 200 g bløde dadler (vægt når du har fjernet stenene)
  • 2-3 spsk koldt vand (eventuelt)
  • 40 g raw kakaopulver (almindelig kakaopulver kan også bruges)
  • 1 knivspids Himalayasalt
  • 2 tsk vaniljepulver (vaniljesukker kan bruges)
  • 1,5 dl kokosmel
  • 80 g pekannødder
  • 120 g mandler
  • 2 spsk cacaonibs (for lidt ekstra lir - der knaser)
Glasur
Fremgangsmåde
Bund
  1. Skær dadlerne ud i mindre stykker.

  2. Kom dadlerne op i en røreskål og blend dadelstykkerne med en stavblender. Kom eventuelt lidt koldt vand i. Har du en foodprocessor, er det klart at foretrække.

  3. Kom nødderne i en minihakker og kør indtil du har grofthakket mel.

  4. Kom alle ingredienserne til bunden op i skålen med dadlerne - undtagen nøddemelet - og brug en stavblender, med mindre du har en foodprocessor, indtil du har en klæg masse. Pas på du ikke brænder din blender af.

  5. Kom mandelmelet op i kakaomassen og rør det godt sammen.

  6. Tag en form eller et fad ca. 16,5 x 16,5 cm og kom massen op i. Tryk massen jævnt ud.

  7. Drys med kakaonips.

  8. Sæt bunden i køleskabet.

Glasur
  1. Skær dadlerne ud i mindre stykker og blend dem sammen med vand.

  2. Lun forsigtigt kokosolien i en lille gryde, indtil den er flydende.

  3. Kom alle ingredienser til glasuren i en skål og brug igen stablender/foodprocessor til at få en jævn glat masse.

  4. Kom glasuren på bunden af kagen og fordel den jævnt.

  5. Kom kagen i køleskabet mindst en time og meget gerne længere tid.

Opskriftsnoter
  • Du kan eventuelt pynte kagen med et drys raw kakaopulver, citronmelisse, mynteblade, skovsyre, cacaonips, goribær, granatæblekerner eller kokoschips.

 

  • Den sundeste version af kagen får du ved at bruge raw kakaopulver, vaniljepulver og raw cacaonips, men det er på ingen måde et must.

 

  • Raw chokoladekage kan sagtens holde sig i flere dage i køleskabet. Den kan også fryses, så du hurtigt har et lækkert stykke kage en dag, hvor det skal gå stærkt og lysten melder sig.

 

Køkkenudstyr:

Foodprocessor eller stavblender

Skærebræt

Køkkenkniv

Røreskål

Grydeske

Lille gryde

Minihakker

Fad

 

Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om opskriften, så giv gerne en vurdring nederst på siden. Du kan drysse mellem 1 og 5 stjerner ud over opskriften på raw-kagen og tilføje en lille kommentar.

Raw chokoladekage på Valentins Dag

Du kan også lave en Valentins-version og stikke kagen ud med en hjerteform, drysse med hindbærstøv og pynte med friske ribs og hindbær. Det vil helt sikkert få kærlighedsbarometeret til at stige.

Raw chokoladekage med masser af kærlighed

Raw-food

Her på bloggen finder du andre spændende opskrifter på raw-food. Jeg kan bla. anbefale vegansk chokolademousse med noter af karamel,  raw jordbæryoghurt til morgenmad med lækker granola eller en cremet chokolademilkshake, når lækkersulten melder sig, eller du har brug for et sundt mellemmåltid.

 

 

Siden indeholder reklamelink.

Exit mobile version