Kylling med sesam og broccoli er en asiatisk inspireret ret. Sesamolien er en vigtig ingrediens for en perfekt smag. Sesamolie smager nøddeagtigt og indeholder mange gode vitaminer, og så er olien god for fordøjelsen. Det er en dårlig ide at stege i sesamolie, da den bliver bitter, når den udsættes for høje temperaturer, og så mister den sine gode egenskaber. Derfor steges kyllingen i kokosolie, som tåler høje temperaturer.
- 1100 g kyllingefilet (eller kyllingebryst)
- 4 spsk kokosolie
- Friskkværnet peber
- Himalayasalt
- 3 stk æg
- 2 broccoli (ca. 1 kg)
- 2 l kogende vand
- 5 stk forårsløg
- 6 spsk tamari (glutenfri soya) (almindelig soya kan bruges)
- 5 spsk sesamolie
- 6 spsk fibersirup (lys)
- 6 fed hvidløg
- 9 spsk sesam
- 2 pk Shirataki-nudler
-
Fjern sener på kyllingefiletterne og skær hver filet i 4 stykker.
-
Skyl broccolierne og skræl stokkene. Skær stokkene i små tern og broccolihovederne i små buketter.
-
Kom broccoli i en stor skål og kom godt med salt på.
-
Hæld ca. 2 l kogende vand over broccolierne og lad dem trække der i ca. 5 minutter. Si herefter vandet fra.
-
Brun kyllingestykkerne i kokosolie på en meget varm stegepande til de har en fin lysebrun stegeskorpe. Jeg gjorde det af to omgange.
-
Kom kyllingestykkerne op i en stor gryde.
-
Slå æggene ud i en lille skål og pisk dem godt sammen og tilsæt salt og peber.
-
Lav en marinade af sesamolie, sesamfrø, tamari, presset hvidløg og fibersirup.
-
Skær forårsløgene i tynde ringe.
-
Varm gryden med kylling op og hæld de sammenpiskede æg over kyllingestykkerne. Rør godt til æggene er stivnede.
-
Kom de afdryppede broccoli og forårsløg op i gryden og rør rundt.
-
Hæld marinaden over kød og grøntsager og varm retten igennem.
-
Smag eventuelt til med mere salt.
-
Server eventuelt shirataki-nudler til, som er tilberedt efter anvisningen på pakken.
Du må meget gerne give din mening til kende. Nederst på siden er det muligt at vurdere opskriften på kylling med sesam og broccoli ved at give mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en lille kommentar.
Shirataki-nudler indeholder ikke gluten og kun ganske få kulhydrater, og er derfor perfekt som slankekost eller på lowcarb diæter.
Du kan købe dem her:
Spiser du din kylling med sesam og broccoli med pinde eller med kniv og gaffel?
Er du interesseret i at udforske det asiatiske køkken yderligere, kan du f.eks. prøve en lækker cremet thaisupper med rød karry og laks. Eller kylling med cashewnødder, som smager så godt, at englene næsten begynder at synge – og så er den lidt til den stærke side. Du kan også prøve at tjekke thaiinspireret græskarsuppe ud – uhmm… lækker og cremet 🙂