Smørstegt spidskål med flagesalt er utroligt lækkert tilbehør til aftensmaden, og samtidigt er det SÅ nemt og hurtigt at lave. Her får du smørstegt spidskål i hele tre variationer:
- Med flagesalt
- Med revet parmesan
- Med hvidløg
Server smørstegt spidskål til…
…en god bøf eller svinemørbrad, men det smager også herligt til mine kyllingefrikadeller med forårsløg.
Du kan både servere stegt spidskål til hverdag men bestemt også til gæster. Dine gæster vil helt sikkert ELSKE det.
- 1 lille spidskål
- Rigeligt med smør
- Flagesalt
- Evt. revet parmesan
- Evt. presset hvidløg
-
Fjern de yderste blade på spidskålen.
-
Del spidskålen i 4 stykker, og lad stokken sidde på.
-
Varm en stegepande op og kom en pæn klat smør på.
-
Når smøret er smeltet, lægges de kvarte spidskål på panden.
-
Steg spidskålen ca. 2 minutter på alle 3 sider. Spidskålen skal have en lysebrun stegeskorpe, men det skal stadigt være sprødt og med bid i.
-
Anret kålen på et fad og drys med flagesalt.
-
En anden version er at drysse de stegte spidskål med friskrevet parmesanost lige før serveringen.
-
En tredje version er at komme 1-2 fed presset hvidløg i det smeltede smør og stege spidskålen i hvidløgssmør.
Steg spidskål ved høj varme i kort tid, så det får en fin gylden farve men stadig bevarer sin sprødhed.
Køkkenudstyr:
Evt. rivejern
Evt. hvidløgspresser
Fik du lavet opskriften?
Jeg vil elske at høre, hvordan det gik. Skriv meget gerne en kommentar længere nede på siden eller tag @dethandlermestommad på Instagram.
De sunde spidskål
Her hjemme spiser vi spidskål året rundt, fordi det er sundt, og så er det bare super lækkert, både i salater, på panden og i ovnen.
Spidkål er rig på C-vitaminer og derfor gavnligt for dit immunforsvar. Spidskål mætter længe og er rig på fibre, hvilket er godt for din fordøjelse. Så udover at det smager godt, er der også sundhedsmæssige gevinster ved at spise spidskål.
Her på bloggen finder mange flere opskrifter med spidskål. Prøv f.eks. at tjekke de her opskrifter ud:
- Spidskålssalat med feta
- Spidskålssalat med hasselnødder og granatæble
- Spidskålssalat med avocado og abrikos
Vil du have mere inspiration til nemt og lækkert tilbehør? Så skal du være mere end velkommen til at følge mig på Instagram.
Velbekomme 🙂
Siden indeholder reklamelink.