Nem broccolisuppe serveret rygende varm er en dejlig suppe til dig, der har en travl hverdag.
Ind imellem er det rart med nem aftensmad – ekstra bonus er, at suppen smager godt og er super sund. Nem broccolisuppe tager under 20 minutter at lave.
Ofte køber jeg kyllingefond/bone broth hos slagteren, men man kan selvfølgelig også lave den selv. Hvad vælger du?
- 4 dl kyllingefond (bonebroth) (evt. hønsekødssuppe)
- 1/2 blomkål
- 1 broccoli (brug også stokken - kan evt. skrælles)
- 1 løg
- 3 dl vand
- Himalayasalt
- Friskkværnet peber
- Evt. hakket persille
- Evt. høvlet parmesan
-
Hæld kyllingefond/bone broth og vand i en gryde.
-
Skær blomkål, broccoli og løg i mindre stykker og hæld det i gryden med fond/bone broth og vand.
-
Lad det koge i ca. 10 minutter eller til grøntsagerne er møre.
-
Blend suppen i en blender eller med en stavblender og smag til med salt og peber.
-
Server suppen rygende varm og drys eventuelt med persille og høvlet parmesan.
-
1, 2, 3 - nemmere kan det ikke blive!
Giv gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden - det tager kun et øjeblik. Du kan give opskriften mellem 1-5 stjerner *****
Andre suppeopskrifter på bloggen
Er du glad for suppe, kan du også kigge nærmere på opskriften på lækker fyldig og cremet tomatsuppe eller thaiinspireret græskarsuppe med de skønneste krydderier.
Kålfamilien
Broccoli er en meget meget sund grøntsag og hører til hos kålfamilien. Broccoli indeholder et hav af vitaminer og mineraler, og så indeholder det også mange proteiner. Broccoli er kaloriefattig, rig på fibre, og giver en god mæthedsfornemmelse – så bare spis løs!
Bone broth gør dig sund og smuk
En stor procentdel af huden består af kollagen, men den procentdel aftager med alderen. Det ses ved at huden mister spændstighed, og der opstår rynker. Bone broth indeholder masser af kollagen og kan måske hjælpe med udskyde aldringsprocessen 🙂
Bone broth (kyllingefond) er god “smørrelse” for dine tarme. Af forskellige grunde kan der gå små huller på vores tarme, som vil forhindre optimal optagelse af næringen fra maden. Hvis man over en periode spiser bone broth, vil det muligvis kunne hjælpe med til at lukke hullerne, og næringsoptaget vil regulere sig i en optimal retning.