Site icon Det handler mest om mad

Grøn booster med spinat

Grøn booster med spinat

Grøn booster med spinat

Grøn booster med spinat er en grøntsagsjuice, som kan drikkes til maden – f.eks. frokosten – eller hvis du bare er tørstig og trænger til noget friskt og energigivende.

Grøn booster med spinat – din sundhed

Spinat er en superfood, fordi den indeholder mange antioxidanter, vitaminer og mineraler.

Vandindholdet i agurk er højt, den indeholder C-vitamin og er antiinflammatorisk.

Udover at ananas er en forfriskende tropisk frugt, indeholder den enzymet bromelain, som kan hjælpe på fordøjelsen og lindre symptomer på halsbrand.

 

Juice varianter

 

4.5 fra 2 stemmer
Grøn booster med spinat
Forb. tid
4 min
Tilb. tid
1 min
Samlet tid
5 min
 
Ret: Drinks
Køkken: Dansk, Nordisk
Keyword: grøn booster, grøn juice, Grøntsagsjuice
Antal: 4 glas
Ingredienser
  • 2 små poser/bakker frisk spinat (i alt 150 g) (økologisk)
  • 1/2 agurk
  • 1 ananas
  • Evt. isterninger
Fremgangsmåde
  1. Skyl spinaten grundigt i koldt vand og lad den dryppe godt af.

  2. Skræl ananasen og del den i 4 stykker. Lad stokken sidde på. Den er fuld af saft og kraft.

  3. Skyl agurken og skær endestykket af.

  4. Kør skiftevis de tre ingredienser igennem din juicer/slowjuicer og hæld den smukke grønne booster på glas.

  5. Server din grøntsagsjuice med et par isterninger og sugerør. ENJOY!!

Opskriftsnoter

Du skal være velkommen til at vurdere opskriften på den grønne booster. Længere nede på siden kan du slynge om dig med stjerner 😉

 

4 forskellige juice-varianter

Undgå at dit blodsukker sendes ud på en rutchetur

Den friskpressede juice er sødet med ananas, og smagen er derfor dejlig frisk. Når vi kommer frugt i grøntsagsjuicer for at optimere smagen, er der desværre den lille hage, at blodsukkeret sendes ud på en stigning. Men her får du et lille fif til, hvordan du kan holde blodsukkeret stabilt, når du drikker juice med frugt. Spis en lille håndfuld nødder (f.eks. mandler) eller spis en skefuld god olie sammen med juicen. Fedtet hjælper med at holde blodsukkeret stabilt. Du kan f.eks. spise fiskeolie eller hørfrøolie, så fylder du samtidig kroppen med gode sager, den vil elske.

God ide at drikke juice med sugerør

Der er meget syre i frugt, som kan lave skader på tænderne. Hvis du drikker juice med sugerør, kan du undgå syreskader på tænderne. Bruger du glassugerør, passer du både på tænderne og miljøet.

Andre grøntsagsjuicer

Nu hvor du har fundet din juicer/slowjuicer frem, har du måske også lyst til at prøve andre smagsvarianter.

Her på Det Handler Mest Om Mad finder du også:

 

Exit mobile version