Site icon Det handler mest om mad

Proteinrigt bananbrød med peanutbutter

Proteinrigt bananbrød

Proteinrigt bananbrød

Proteinrigt bananbrød med peanutbutter er NEMT NEMT NEMT at lave, så det må ikke være det, der holder dig tilbage for at hoppe ud i en lidt anderledes form for hjemmebag.

Optimer din træning med bananbrød med peanutbutter

Bananbrødet er perfekt til den lille sult mellem måltiderne. Bruger du proteinpulver i forbindelse med din træning og er ved at være lidt træt af at drikke det, er proteinrigt bananbrød med peanutbutter et perfekt alternativ. Spis det enten før eller efter træning.

Brød eller kage?

Nu omtaler jeg bananbrødet som “brød”, men det er nok ligeså meget – hvis ikke mere – banankage. Det smager dejligt og kan godt gå for kage, men er ikke hvinende sødt.

 

Bananer til proteinrigt bananbrød med peanutbutter

Læs også ugens madtip på DragørNyheder.

4.41 fra 5 stemmer
Proteinrigt bananbrød
Proteinrigt bananbrød med peanutbutter
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
25 min
Samlet tid
30 min
 
Ret: Kage, Vegetarisk
Køkken: Dansk
Keyword: bananbrød
Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 4 små bananer (modne)
  • 3 stk æg
  • 40 g proteinpulver med chokoladesmag
  • 60 g havregryn (jeg bruger glutenfri)
  • 1 tsk natron
  • 100 g mørk chokolade (70%)
  • 4 spsk peanutbutter
  • 1 håndfuld mandler eller anden form for nødder til drys (eventuelt)
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 175 grader.

  2. Alle ingredienserne kommes i en blender. Gem eventuelt 40 g mørk chokolade til at pynte det færdige bananbrød.

  3. Kør det hele i blenderen indtil du har en jævn masse.

  4. Kom bagepapir i et lille fad. Jeg bruger et fad på 25 x 15 cm.

  5. Hæld massen/dejen op i fadet og bag det midt i ovnen i 25 minutter. 

  6. Hak mandlerne groft.

  7. Smelt eventuelt de sidste 40 g chokolade over vandbad og hæld det over det færdige bananbrød med peanutbutter og drys med hakkede mandler.

Opskriftsnoter
  • Du kan også bruge andre smagsvarianter af proteinpulver, f.eks. vanilje eller karamel.

 

  • Har du et stykke bananbrød tilbage dagen efter, du har bagt det, kan du prøve at nyde en skrive med smør på. Det er godt!

 

  • Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om proteinrigt bananbrød med peanutbutter, så efterlad gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden.

 

Exit mobile version