Site icon Det handler mest om mad

Mexicansk guacamole

Guacamole

Guacamole

Guacamole er en traditionel mexicansk dip, hvor hovedingrediensen er modne mosede avocadoer. Der findes et hav af gode opskrifter på avocadip, men den her udmærker sig ved at indeholde helt almindelige ingredienser, du kan få i dit lokale supermarked – ingen dikkedarer. Smagen er “ren” og frisk, og alle kan være med her – også børnene.

Vi kender den alle sammen, men det gør den ikke mindre go’. Mexicansk guacamole kan bruges som smørrelse i en burger, alle former for wraps (også dem af kål), og så er den perfekt (og ikke til at komme udenom) på en mexicansk buffet.

Mexicansk guacamole som dip til grøntsagsstænger

Den grønne dip er perfekt til grøntssagstænger og er en super sund snack eller et nærende mellemmåltid.

Mexicansk guacamole med grøntsagsstænger

En hyggestund med gode venner

En lækker snack med nachos og guacamole er altid et hit og er en god ide at servere, når der lægges op til en hyggelig stund med venner eller familie. Eller hvad med at skifte fredagsslikket ud med mexicanske chips med grøn dip?

Nachos med guacamole
5 fra 6 stemmer
Mexicansk guacamole
Forb. tid
5 min
 
Ret: Snack, Tilbehør
Køkken: Mexicansk, Mexikansk
Keyword: Avocadodip, Guacamole, Mexicansk guacamole
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 2 modne avocadoer
  • 3 spsk creme fraiche 18%
  • 1 fed hvidløg
  • 1,5 spsk limesaft
  • Himalayasalt
Fremgangsmåde
  1. Halver de to avocadoer og fjern stenene og skrællen.

  2. Mos de modne avocadoer groft med en gaffel på et skærebræt.

  3. Pres lime-frugten.

  4. Kom de mosede avocadoer op i en lille skål sammen med limejuice, creme fraiche, presset hvidløg og salt. 

  5. Rør det hele godt sammen og smag eventuelt til med mere salt og hvidløg.

  6. Server straks og nyd 🙂

Opskriftsnoter
  • Jeg vil anbefale, at du laver din guacamole umiddelbart før, den skal nydes for at bevare den smukke grønne farve. Et lille tip du kan afprøve er, at lægge stenen fra avocadoen ned i skålen med dippen og dække skålen godt til, hvis du ikke skal spise den med det samme. Husk at fjerne stenen inden servering 😉

 

  • Har ud lyst til at vurdere opskriften? Det håber jeg. Du kan give opskriften mellem 1 og 5 stjerner længere nede på siden.

 

Guacamole

Food prep din salat og tilsæt guacamole

En nem måde at holde den sunde stil er at klargøre din salat til flere dage. På den måde sparer du både tid og penge og du undgår at ryge i fast food fællen. Du kan eventuelt komme guacamole i bunden af glasset med salat – det er lækkert. Salaten kan bruges som en del af en sund madpakke eller som tilbehør til aftensmaden.

foodprep din salat

Andre mexicanske retter

Er du interesseret i andre mexicansk-inspirerede opskrifter, kan du prøve at tjekke opskriften ud på quinoaretten med sorte bønner og grillede majs med rørt smør med lime og chili.

Exit mobile version