Site icon Det handler mest om mad

Lynsyltede radiser uden sukker

Lynsyltede radiser uden sukker er et lille hyggeligt projekt i køkkenet, der tager omkring et kvarters tid.

Syltede radiser kan bruges til at pifte en hver ret op. Jeg bruger dem f.eks. til at pynte min laksemouse, når jeg serverer den som forret. Hold øje med de kommende dage, hvor jeg deler opskriften på laksemousse. Radiserne kan også kommes i sandwich eller i salater.

Laksemousse pyntet med syltede radiser

Lynsyltede radiser – hvorfor uden sukker?

I mit eget køkken undgår jeg at bruge raffineret sukker for at holde blodsukkeret stabilt og for at begrænse indtaget af tomme kalorier og kulhydrater, der kun har til formål at sætte sig på sidebenene 🙂 Opskriften på lynsyltede radiser er derfor i en sukkerfri version. Sukkeret er udskiftet med et naturligt sødemiddel – Sukrin sukker. Mamma’s Zugar kan også bruges. Begge produkter kan anvendes som et sukkerfrit alternativ til almindelig sukker.

Sæson for radiser

Radiser kan vi heldigvis købe hele året, men fra april og frem til november er det sæson for de danske af slagsen. Sæsonens råvarer er altid bedst og af flere grunde. De har mere smag, indeholder flere vitaminer, er mere klimavenlige og er billigere. Ved at vælge sæsonens råvarer, er det langt nemmere at spise varieret.

Lynsyltede radiser uden sukker
5 fra 1 stemme
Lynsyltede radiser uden sukker
Forb. tid
14 min
Tilb. tid
1 min
Samlet tid
15 min
 
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Syltede radiser, Lynsyltede radiser, syltede radiser uden sukker, lynsyltede radiser uden sukker
Antal: 2 små glas
Ingredienser
  • 1 ps. radiser (eller 2 bundter)
  • 1 dl lys lagereddike
  • 2 dl vand
  • 1 dl Sukrin sukker (almindeligt sukker kan også bruges)
  • 1 tsk Himalayasalt
  • 10 hele peberkorn
  • 4 laurbærblade
  • Evt. Atamon til at skylle sylteglassene i (for en længere holdbarhed)
Fremgangsmåde
  1. Vand, eddike, sukker, salt, peber og laurbærblade kommes i en lille gryde eller kasserolle og sættes i kog.

  2. Når lagen koger og sukkeret er opløst, slukkes for varmen.

  3. Lad lagen køle lidt af mens radiserne klargøres.

  4. Skyl radiserne og skær top og bund af.

  5. Skær radiserne i tynde skiver.

  6. Skold de to små sylteglas i kogende vand.

  7. Skyl eventuelt sylteglassene med Atamon.

  8. Fordel de skiveskårede radiser i de to sylteglas og hæld eddikelagen over, mens dens stadig er varm/lun.

  9. Lad de lynsyltede radiser afkøle og sæt låg på.

  10. Opbevar radiserne i køleskabet.

Opskriftsnoter

Køkkenudstyr:

Skærebræt

Urtekniv

Lille kasserolle

Sylteglas

 

Lynsyltede radiser uden sukker

Lynsyltede radiser må meget gerne vurderes

Du må meget gerne vurdere opskriften længere nede på siden, hvor du kan give mellem 1 og 5 stjerne. Skriv meget gerne i kommentaren, hvad du bruger syltede radiser til.

Du kan også tagge @dethandlermestommad på Instagram.

Sylte, sylte, sylte

Er du kommet i det helt store sylte-humør, skal du næsten også prøve at lave syltede rødløg. Den finder du opskriften på her. Den er også i en sukkerfri version.

 

Siden indeholder reklamelinks.

Exit mobile version