Site icon Det handler mest om mad

Chokoladebrud med poppet quinoa

Chokoladebrud med poppet quinoa kræver kun to ingredienser, og er muligvis verdens nemmeste juleslik/julekonfekt. Udover at det er ultra nemt at lave, kan du variere eller helt undlade pynten. Jeg pyntede mine chokoladebrud med hakkede konditor pistacienødder og dehydrerede jordbær. Prøv også at pynte med kakaonips. Har du et andet godt forslag til pynt, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet nederst på siden.

Vælger du en sukkerfri chokolade, kan du undgå, at børn og andre livlige sjæle hænger i toppen af juletræet på grund af sukkerchok 😉

Poppet quinoa

Poppet quinoa er små sprøde kugler, som både er proteinrige og fiberrige.

Udover de her chokoladebrud kan du også bruge poppet quinoa i müsli-blandinger, i raw-kager og som salat-topping.

Chokoladebrud med poppet quinoa
Forb. tid
10 min
Hviletid
1 t
 
Ret: slik
Keyword: chokoladebrud, Julekonfekt, Konfekt
Antal: 8 personer
Ingredienser
  • 15 g poppet quinoa (+ lidt til drys)
  • 170 g hvid, lys eller mørk chokolade (evt. sukkerfri)
  • 1 stykke bagepapir
Evt. pynt
  • 1 spsk pistacienødder (uden salt)
  • 1 spsk dehydrerede eller frysetørrede jordbær
  • 1 spsk kakaonips
Fremgangsmåde
  1. Hak chokoladen og smelt den over vandbad.

  2. Bland poppet quinoa i den smeltede chokolade.

  3. Hæld massen ud på et stykke bagepair og jævn den ud med en paletkniv eller dejskraber, så "bruddet" ca. er en halv cm høj.

  4. Lad chokoladebruddet afkøle.

  5. Ved servering knækkes chokoladen i passende stykker.

Opskriftsnoter

Du skal være velkommen til at give en kommentar med på vejen men også til at vurdere opskriften. Begge dele længere nede på siden.

 

Chokoladebrud med poppet quinoa og andet hjemmelavet julekonfekt

Her på bloggen finder du også opskriften på fyldte dadler med nougat og marcipan og chokoladepastiller med superfoods. Der må jo gerne være forskellige slag julekonfekt i skålen i december måned ik’?

Exit mobile version