Site icon Det handler mest om mad

Marokkansk appelsinkage med ananassirup

Marokkansk appelsinkage med ananassirup

Marokkansk appelsinkage med ananassirup

Marokkansk appelsinkage med ananassirup er glutenfri, mælkefri og sukkerfri, og den er bare så lækker frisk og saftig. Kagen er ikke til den søde side, men til gengæld tilfører siruppen kagen sødme. Appelsinerne giver kagen en let bitterhed, som suppleres fantastisk af den mere søde sirup. De friske ananasstykker, de hele vaniljestænger og en snert af lavendel komplimenterer hinanden virkeligt godt.

Da jeg serverede kagen for mine gæster, var deres kommentar; “må vi tage et stykke mere?”.

Får du ananassirup i overskud, kan du bruge det ovenpå yoghurt eller ovenpå chiagrød med chokoladesmag de næste par dage.

Opskrift på kage til 10 personer

Ingredienser

Appelsinkage:

2 økologiske appelsiner
190 g Sukrin sukker
6 æg
3 store dadler (eller 6 små)
225 g smuttede mandler
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Ananassirup:

6 dl ananasjuice (vælg en god en)
1 tsk tørrede lavendelblomster
1/4 frisk ananas
1-2 hele vaniljestænger

Fremgangsmåde

  1. Kog ved svag varme appelsinerne med skræl og det hele. Hæld vand i en gryde, kom appelsinerne op i vandet, læg låg på gryden og kog i 2 timer. Lad dem herefter køle af. Jeg kogte dem dagen før og lod dem ligge i vandet i gryden og opbevarede dem på køl.
  2. Tænd ovnen på 165 grader.
  3. Pisk æg og Sukrin sukker til en luftig masse – brug lidt tid her.
  4. Fjern sten fra dadlerne og skær dem i mindre stykker.
  5. Kom de smuttede mandler i en minihakker og kør indtil du har en fin mandelmel.
  6. Tag appelsinerne op af vandet og læg dem i en skål. Åbn appelsinerne og riv dem i stykker. Fjern eventuelle sten.
  7. Kom de øvrige ingredienser op til appelsinerne og brug en stavblender, til du har en jævn masse.
  8. Hæld massen i en smurt springform.
  9. Bag kagen på næstnederste rille i 60 minutter.
  10. Kog ananasjuicen med lavendel i en lille kasserolle uden  låg i ca. 30 minutter ved svag varme, indtil du har 2-3 dl tilbage.
  11. Afkøl siruppen og si lavendlerne fra og hæld den på et glas med låg.
  12. Flæk vaniljestængerne og kom dem ned i glasset med sirup.
  13. Inden servering kommes små tern af frisk ananas op i siruppen.
  14. Server marokkansk appelsinkage med ananassirup afkølet og med kold flødeskum til.
    MUMS.

Hvis du ligesom mig er glad for kage, kan jeg anbefale dig at se nærmere på jordbærtærte med mazarinbund, som er en rigtig sommerkage ligesom den skønne rabarbercrumble med mandler og kokos.

Exit mobile version