Laksemousse med to slags laks er en super lækker forret, men kan også serveres som en frokostret på bund af en grøn salat.
Laksemoussen er med fersk laks tilberedt i ovn og varmrøget laks. Det er en perfekt kombination, der gør moussen dejlig cremet og afstemt i smagen.
Laksemousse med to slags laks – pynt og anretning
Prøv at servere laksemoussen i små portionsglas eller som her formet som æg. Jeg har pyntet med syltede radiser, og det hæver retten til et højere niveau både synsmæssigt, men også i forhold til smag og konsistens. Opskriften på lynsyltede radiser får du ved at trykke her.
Forretten kan også pyntes med lakserogn eller stenbiderrogn.
- 2 stykker fersk laks (a 125g)
- 2 stykker varmrøget laks (a 125g)
- 1 dl creme fraiche (38%)
- 2 tsk høvlet peberrod
- 1 spsk citronsaft
- Himalayasalt
- Evt. friskkværnet peber
- Evt. Lynsyltede radiser
- Evt. Friske spirer eller dild
- Evt. Feldsalat
- Evt. Lakserogn eller stenbiderrogn
-
Tænd ovnen på 200°
-
De to stykker fersk laks lægges i et ovnfast fad (evt. med bagepapir i bunden) og bages i 17 minutter.
-
Afkøl laksen.
-
Fjern skind og den brune muskel på de to stykker ovnbagt laks og på de to stykker varmrøget laks. Hunden eller katten vil elske at blive forkælet med "godterne".
-
Skær det fine laks i mindre stykker og kom det i en røreskål.
-
Bland laksen med citronsaft, høvlet peberrod, Himalayasalt og creme fraiche. Brug eventuelt en gaffel eller en håndmixer.
-
Smag laksemoussen til med salt, peber og peberrod.
-
Form laksemoussen til "æg" ved at bruge en spiseske eller fordel den i små portionsglas.
-
Pynt eventuelt med lynsyltede radiser, friske spirer og feldsalat.
-
Du kan også pynte med lakserogn eller stenbiderrogn.
- Udregningen af kalorier er opgjort for hele portionen, som er til 4 personer. Det vil sige, at 1 person får 377 kalorier.
- Prøv at servere laksemoussen som forret eller som frokostret, evt. på bund af spæde salatblade.
- Jeg kan også anbefale at servere moussen som en del af en lækker brunch eller som en del af en buffet.
Køkkenudstyr:
Fik du prøvet opskriften på laksemousse?
Jeg bliver altid glad for at høre fra jer, der bruger opskrifterne på min hjemmeside. Derfor vil det betyde meget, hvis du vurderer opskriften længere nede på siden. Du kan give opskriften mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en lille kommentar.
Du kan også tagge @dethandlermestommad på Instagram.
Mere inspiration med laks
Er du glad for at spise laks, skal du næsten prøve at tjekke de her opskrifter ud:
Thaisuppe med rød karrypasta og laks
Laksepakker med pesto og aspargesbroccoli
Siden indeholder reklamelink.