Fyldte æg med stenbiderrogn er små lækre hapsere, som er perfekte på frokostbordet. Æggeblommerne er bl.a. smagt til med wasabi, som er kendt fra det japanske sushi-køkken og minder lidt om vores peberrod.
Det er en rigtig nem lille ret, der ikke tager lang tid at tilberede.
Fyldte æg med stenbiderrogn i sæson
Det er sæson for frisk stenbiderrogn i januar, februar og marts – en meget delikat spise (hvis du spørger mig). Resten af året fås stenbiderrogn på glas.
Prøv også andre opskrifter med stenbiderrogn. F.eks. sprøde chips med frisk stenbiderrogn. De er perfekte som en snack eller som forret en dag, hvor du vil imponere dine gæster.
- 5 hårdkogte æg
- 1 spsk citronsaft
- 3 spsk god mayonnaise (jeg bruger den på pose)
- 3/4 tsk wasabi-paste
- 1 knivspids Himalayasalt
- Stenbiderrogn
- Ærteskud, karse eller andet grønt (pynt)
-
Pil de hårdkogte æg og halvér dem.
-
Tag blommerne ud og kom dem i en lille skål.
-
Mos æggeblommerne og bland dem med citronsaft, mayonnaise, wasabi-paste og salt.
-
Fyld de halve æg med wasabi-mayo blot ved at bruge en lille ske.
-
Du kan også komme de rørte æggeblommer i en sprøjtepose med tyl og fylde æggene på den måde.
-
Pynt med stenbiderrogn og ærteskud.
Æggene er også kendt som "djævle-æg", men følger du opskriften, er der ikke meget djævel over dem 🙂
Du kan selvfølgelig skrue op for mængden af wasabi, hvis du er til det.
Køkkenudstyr:
Lille grydeske (eller gaffel)
Fik du lavet opskriften?
Jeg vil blive rigtig glad for at høre din mening om opskriften på fyldte æg med stenbiderrogn, så giv gerne en vurdering af opskriften længere nede på siden. Du kan give opskriften mellem 1 og 5 stjerner og tilføje en lille kommentar 🙂
Vigtige omega 3-fedtsyrer
Stenbiderrogn og torskerogn har et meget højt indhold af omega 3-fedtsyrer, som har antiinflammatoriske egenskaber. Derudover indeholder de små fiskeæg store mængder sunde vitaminer og mineraler – f.eks. D-vitamin som vi ellers får fra solen.
Forslag til andre frokostretter med fisk
Jeg kan varmt anbefale dig at prøve opskriften på torskerognssalat med forårsløg, som laves af frisk torskerogn, som er uden sammenligning med torskerogn på dåse. Torskerognssalat er lækkert at servere, når du skal have gæster til frokost, men det er også sundt og lækkert i madpakken.
Siden indeholder reklamelink.