Site icon Det handler mest om mad

Top 10 over sommerlæsning: De her madbøger skal du læse, hvis du er madnørd

Madbøger

ANNONCEINDLÆG

Madbøger – Jeg ELSKER madbøger, og bogsamlingen vokser stødt og roligt. Min ønskeliste er laaaang, og jeg kan afsløre, at flere af dem er bestilt og er på vej med posten. Jeg glæder mig helt vildt til ferien, hvor jeg skal slappe af med næsen i madbøgerne og en kold alkoholfri champagne på en solvogn under æbletræet. Bagefter vil jeg nyde at eksperimentere med den nye inspiration i køkkenet.

Madbøger – ny viden og inspiration

Kogebøger og bøger om mad er god afslapning, og nydelsen ved at få ny viden og inspiration er uvurderlig for mig. Hvilke bøger overvejer du at anskaffe dig inden sommerferien? Er du ligesom mig vild med madbøger, eller er du mere til skønlitteratur eller krimier? Lad os inspirere hinanden: Skriv en kommentar, hvis du har gode bud på bøger, der skal tæskes igennem henover sommeren?

Her får du min top 10 over sommerens madbøger:

 

 

“N’ice Cream super sunde is” af Caroline Fibæk og Carolina Cia

Jeg er STOR fan af n’ice cream, som er sund is uden tilsætningsstoffer, sukker, gluten og mælk.

Her på bloggen finder du opskrift på n’ice cream med mango og n’ice cream med jordbær toppet med chokoladesauce – de er begge et STORT hit hjemme hos os 🙂

Jeg har planer om at lave MANGE is henover sommeren, og jeg er sikker på, at jeg ikke får klager fra familien ved at finde inspiration her.

 

 

“Velsmurt – spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led” af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf

Min mand lider af kroniske smerter forbundet til bevægeapparatet. Det frustrerer ham meget, særligt fordi han holder super meget af at dyrke sport og gerne MEGET sport.

Vi er begge to nysgerrige på, hvad antiinflammatorisk kost kan gøre for lindring af ledsmerter og allergier.

Måske finder vi nogle svar her?

 

 

“Grøntsagsglæde” af Emma Martiny

Bogen er højaktuel og lige udkommet i maj.

Jeg følger Emma på Instagram, og min grøntsagsglæde er ligeså stor som hendes. Derfor kan jeg næsten ikke vente med at få fingrene i bogen og lade inspirationen overvælde mig.

 

 

 

 

 

“Grøn mad til vegetarer, veganere og alle, der gerne vil spise mere grønt” af Meyers Madhus

Min kollega har anbefalet den her bog. Hun har afprøvet flere af opskrifterne og er meget begejstret. Jeg er vild med grøntsager og glæder mig til at få en masse dejlig inspiration fra en af de mest hippe køkkener pt.

 

 

 

 

“Sundt og simpelt – opskrifter og inspiration til at spise naturlig mad” af Mette Helbæk

Mette har skrevet bogen om sundt og simpelt mad, som jeg er stor fortaler for. Den har de lækreste madbilleder, så tænderne løber i vand bare jeg åbner bogen. Den måtte jeg bare eje!

Jeg følger Mette Helbæk på Instagram og drømmer mig ofte væk til hendes skønne sted i Sverige, som jeg MÅ besøge en dag – og gerne snart.

 

 

 

“Bone Broth” af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg og Charlotte Gylling Mortensen
Jeg er nysgerrig på, hvad bone broth kan gøre for at udsætte aldring af huden og hudproblemer generelt. Det er også spændende, hvad bone broth kan gøre for at helbrede tarmsygdomme.

Min mand læser med – han er interesseret i, hvad bone broth kan gøre for at mindske affaldsstoffer i musklerne, og om det kan virke smertelindrende og give stærkere muskler. Ifølge forfatterne skulle det også kunne hjælpe med afgiftning af lever og fordøjelsessystemet. Spændende!

 

 

“Naturens spisekammer – saml og tilbered gratis råvarer fra den vilde natur” af Anette Eckmann

Jeg er kæmpe fan af at samle råvarer i naturen.

Hvert år samler jeg ramsløg, hyldeblomster, hyben og brændenælder.

Min horisont må meget gerne udvides på det område, så jeg glæder mig til at stikke snuden i den her bog.

 

 

 

 

“Tang – et hav af mad” af Anita Dietz og Liselotte Kira Andersen

Jeg har Øresund lige ude foran min dør og går tur ved stranden næsten hver dag. I LOVE IT!

Tang er ikke en råvare, jeg er vant til at bruge, så jeg glæder mig til at “fiske” tang på mine ture og bruge det i madlavningen.

 

 

 

 

 

“Verdens grønneste juicer og smoothies” af Mads Bo

Der skal drikkes endnu flere grønne juicer og smoothies herhjemme. Det giver mig så meget energi, og jeg kan mærke, at min krop ELSKER det.

Ja tak til endnu mere inspiration til at drikke mine grøntsager.

 

 

 

 

 

“1-dags kuren – i morgen kan du spise lige hvad du vil” af Martin Borch Jensen, Anders Nedergaard og Michael Jeppesen

Jeg er ikke den store fan af fastekure for at være helt ærlig – men rigtig mange studier viser, at det kan have en gavnlig effekt på kroppen. Sååå… jeg er åben for at blive klogere på det område.

Måske ender det med, at jeg bliver overbevist?

 

 

Exit mobile version