Skær bunden af på rosenkålene og fjern de yderste grove blade.
Snit rosenkålene meget fint. Jeg bruger en elektrisk snitter, så det bliver snittet helt fint - og det tager kun et øjeblik.
Skær æblerne i både og fjern kernehus. Hvis æblerne ikke er for grove i skrællen, skræller jeg ikke æblerne. Riv æblerne. Her bruger jeg igen min elektriske snitter, nu med rivejernet på.
Vend æblerne i citronsaften, så de ikke bliver brune.
Skræl appelsinerne, men brug en lille kniv, så du også fjerner den hvide hinde. Del appelsinerne i både og skær dem i små tern.
Pisk fløden stiv, men pas du ikke pisker den for meget. Det er ikke så lækkert.
Vend sennep og Sukrin i flødeskummen.
Bland rosenkål, æbler og appelsiner godt og vend flødeskummen i.
Kom salaten i din yndlingsskål og pynt eventuelt med valnødder eller pekannødder.
Du må meget gerne bedømme opskriften på wannabe waldorfsalat med at give mellem 1 og 5 stjerner længere nede på siden og supplere med en lille kommentar. TAK :-)