Skyl vårsalaten og læg den i en skål.
Skyl og snit romainesalaten fint og bland den med vårsalaten.
Hæld kogende vand over edamamebønnerne og lad dem ligge i et par minutter til de er tøet op.
Del imens agurken på langs og fjern kernerne i midten.
Skær agurken i skiver og bland den i salaten.
Hæld edamamebønnerne op i en sigte og bland dem i salaten.
Tag en teske og grav små stykker af vandmelonen eller brug et parisiennejern og lav små kugler. Sørg for, at så få kerner som muligt kommer med.
Bland vandmelonen i salaten.
Smuldr fetaosten ud over salaten og bland rundt.
Pynt salaten med ekstra vandmelon og feta.