Tænd ovnen på 200°.
Begynd med at lave din egen pesto (med mindre du har valgt at købe den). Der er indsat links til 3 forskellige opskrifter på pesto højere oppe på siden.
Skyl aspargesbroccoli og fjern eventuelle små blade.
Kom aspargesbroccoli i en skål og drys med rigeligt salt, inden du hælder kogende vand over.
Lad grøntsagerne "dampe" i det kogende vand et par minutter, inden de hældes op i en si eller et dørslag, hvor de skal dryppe godt af.
Fordel de let dampede aspargesbroccoli på to store stykker bagepapir og læg derefter et stykke fersk laks ovenpå.
Kom en god portion pesto på hvert stykke laks og fordel halve tomater ovenpå.
Pak aspargesbroccoli, laks, pesto og tomater ind i bagepapir og læg dem i et ovnfast fad.
Sæt fadet i ovnen og lad laksepakkerne bage i 20 minutter.
Tag fisken ud af ovnen, og lad den hvile i pakkerne i ca. 5 minutter, inden de serveres.