Tænd ovnen på 150 grader.
Smelt kokosolie i en lille gryde og hæld Sukrin gold og kanel i.
Hak hasselnødder, mandler og pekannødder groft. Brug evt. en minihakker, så tager det kun få sekunder.
Bland alle (de hakkede og de hele) nødder og kerner sammen i en skål og hæld den smeltede kokosolie med Sukrin gold og kanel over.
Kom det hele op på en stor bradepande med bagepapir på og jævn det godt ud.
Sæt bradepanden i ovnen i ca. 25 minutter. Rør rundt ind imellem.
Drys tranebær på granolaen og lad dem riste med i yderligere 5 minutter.
Når den er sprød og gylden, tages den ud af ovnen og sættes til afkøling.
Når granolaen er helt afkølet, hældes den på glas med patentlåg. Den kan sagtens holde sig i en uge eller mere.